Miljøminister Karen Ellemann (V) vil ikke ligge under for 'pres og trusler' mod regeringens miljøpolitik. Derfor har hun nu meldt afbud til en landbrugskonference, der finder sted samme dag, som de vrede landmænd vil demonstrere. Det fortæller Landbrugs Avisen.
Miljøministeren havde meldt sig til at deltage i åbningen af konferencen. Den handler om regeringens plan om Grøn Vækst og vandmiljøplanerne, og den er arrangeret af foreningen Bæredygtigt Landbrug, der er kritisk over for både regeringen og landbrugets egen organisation, Landbrug & Fødevarer.
- Budskabet fra demonstrationen er jo meget klart. De vil have mig til at trække regeringens plan om Grøn Vækst og vandmiljøplanerne tilbage. Og det gør jeg ikke," siger miljøministeren til avisen. Hun vil nu i stedet mødes med Bæredygtigt Landbrug senere på sit kontor.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.