KØGE/GRIBSKOV: De blev hyret for at gøre det bedre og billigere. Men indsatsen for at få ledige i job har været så ringe, at de nu er på vej ud igen - med opgør i millionklassen i kølvandet. Det fortæller Politiken.
Køge Kommune besluttede forleden, at afbryde samarbejdet med det hollandske firma Agens. Firmaet har stået for indsatsen overfor halvdelen af kommunens ledige, men resultaterne har ladet vente på sig.
I Gribskov Kommune har firmaet Ramsdal A/S det fulde ansvar for alle arbejdsløse, men firmaet har præsteret så ringe, at det nu skal betale en bod 3,8 millioner kroner.
Køge overtager nu ansvaret for jobcentret igen, men det kan blive dyrt at komme ud af engagementet med Agens.
- Vi risikerer nu at skulle betale et tocifret millionbeløb til et privat jobfirma. Det vil koste os meget mere, end hvad vi kunne have sparet ved at bruge et privat firma, siger Marie Stærke til avisen. Hun vil ikke oplyse flere detaljer, da sagen kan ende i retten.
Køge mener, at Agens skal betale et millionbeløb i bod, fordi firmaet ikke har levet op til sine løfter. Men det afviser Agens, der menes at ville kræve op imod 50 millioner kroner i bonus for sin indsats i 2008 og 2009.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.