
KL afholder mandag d. 16. december for første gang konference om implementering af Grøn Trepartsaftale – Fremtidens Grønne Danmark.
Her er fokus på implementering, en opgave, som politikerne ofte har overset. Men i dag er fokus rettet mod, hvordan den grønne trepartsaftale skal implementeres i virkeligheden. Til formålet har regeringen oprettet et særegent implementeringsministerie.
Jeppe Bruus (S), minister for Grøn Trepart, blev på dagens konference præsenteret som Danmarks første implementeringsminister.
- Det er ikke første gang, at jeg har stået i spidsen for et stort stykke implementeringsarbejde, siger han til salens morskab.
På konferencen var tidligere konflikter parkeret på sidelinjen og blikket rettet fremad. På konferencen i Aarhus deltog både kommunalpolitikere, ministre, lodsejere, naturvenner og landmænd fordelt i de såkaldte vandoplandsgrupper (VOS), som nu bliver til 23 lokale treparter.
- Vi er afhængige af hinanden. Vi har forpligtet hinanden, og vi skal gennemføre det sammen, sagde Jeppe Bruus fra scenen.
- Det er disse lokale treparter, som skal være hovedmotoren, når vi implementerer denne aftale, hvor vi skal plante 1 mia. træer, udtage 140.000 hektar lavbunds- og randområder, etablere seks nye naturnationalparker, samtidig med, at landbruget forsat skal være konkurrencedygtige.
Midt i et valgår
Jeppe Bruus slog flere gange fast, at 2025 bliver et afgørende år. Det er her, at kommunerne skal sidde for bordenden, når der skal vedtages 98 omlægningsplaner, hvor landbrugs- og lavbundsjorde skal omlægges og udtages. I alt skal ca. 10 pct. af Danmarks areal skal have nyt formål.
- I har et kæmpe ansvar, men også en unik mulighed og chance for at gøre det rigtige. Det er ikke bare en enkelt indsats for at nå et måltal, men en gennemgribende omlægning af vores natur og Danmarkskortet. Det er en mulighed for at gøre det rigtige, som rækker mange år frem, siger Jeppe Bruus.
Grunden til, at Jeppe Bruus også fremhæver næste år som afgørende er, at der næste år også er deadline for kommunerne, når de afleverer omlægningsplanerne. Ifølge formand for KL's klima og miljøudvalg Johannes Lundsfryd (S) er det en "meget stram tidsplan", og Jeppe Bruus erkender, at det er stram tidsplan, men at det faktisk kan være en fordel:
- Der skal nok komme hårde og svære diskussioner. Det har vi allerede haft, og de kommer også til at opstå lokalt. Det er derfor nødvendigt med en deadline, så vi ikke sidder fast i diskussionerne, siger Jeppe Bruus.
- Det er ligesom med en skoleopgave. Der er det ikke nødvendigvis en fordel at have en lang deadline, da man alligevel kommer til at sidde med opgaven aftenen inden afleveringsfrist, siger han.
Jeppe Bruus påpeger, at de lokale treparter også kommer til at spille ind i det kommende kommunalvalg, men igen mener han, at det kommer til at være en fordel for de lokale politikere, som er villige til at tage ansvar:
- Der kommer til at blive truffet beslutninger, som kommer til at række langt frem og kommer til at forme danmarkskortet i fremtiden. Derfor kan alle møde vælgerne i valgkampen med tryghed om, at man har leveret og vil blive vurderet på den indsats, siger Jeppe Bruus.
Ikke på bekostning af medejerskab
Økonomiminister Stephanie Lose (V) er ligeledes enig i, at tidsrammen er stram for kommunerne. Hun deler dog Jeppe Bruus' opfattelse af, at det kan være en fordel:
- Nogle gange bliver det lettere, når ambitionsniveauet er meget højt, mens der er kort tid til at finde hinanden. Det gør, at alle forstår, at man er nødt til at finde et kompromis, siger hun.
Stephanie Lose påpeger, at travlheden dog ikke må komme på bekostning af, at man i de lokale treparter ikke ender med at føle medejerskab for aftalen. Alle skal være med.
- Travlhed må ikke ende med at betyde, at der er nogen, der føler, at der bliver trumfet noget igennem. Hvis vi skal lykkes med at vedtage omlægningsplaner og den grønne trepart i sin helhed, så er det helt afgørende, at alle parterne føler et medejerskab for aftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.