DN - Danmarks Naturfredningsforening - har i efteråret foretaget flere stikprøve-kontroller, der viser, at mange naturområder er blevet pløjet op og ødelagt i den tid, hvor kommunerne har haft ansvaret for naturen. Men på et møde for nylig fremlagde KL et nyt notat, der frikender kommunerne. På den baggrund fastslår miljøministeren nu, at hans tillid til kommunerne er intakt. Det fortæller Altinget.dk.
- Jeg har ingen grund til at tro, at kommunerne ikke kan varetage §3-opgaven. Jeg kan konstatere, at DN's undersøgelser ikke holder vand. Der er ikke beviser for, at 1/3 af naturen er væk, siger han.
DN fandt i en stikprøve f.eks. 39 overtrædelser i Faaborg-Midtfyn Kommune, men ifølge KL's notat er 29 af overtrædelserne sket før 2007, altså før kommunen overtog tilsynet. I Ringkøbing-Skjern fandt DN 46 overtrædelser, men ifølge KL er der kun tale om to lovovertrædelser foretaget efter 2006. Overtrædelser, som kommunen har taget hånd om.
Jens Stenbæk (V), formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg, mener derfor ikke, at DN's kritik holder.
- DN's dagsorden har været, at opgaven skulle tages fra kommunerne. Det er der ikke grundlag for, og vi er glade for, at ministeren bakker op om det arbejde, der bliver lavet i kommunerne, siger han til Altinget.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.