dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister rejser anbringelser over for KL

Socialminister Benedikte Kiær rejser den seneste tids sager om overgreb mod børn over for KL, som hun mødes med fredag
11. MAR 2010 14.44

Hun har i dag modtaget en redegørelse fra Sønderborg Kommune i sagen om anbringelse af syv børn.

- Jeg må konstatere, at der er børn, som ikke har fået den støtte, de har haft brug for. Redegørelsen fra Sønderborg Kommune understreger vigtigheden af, at myndigheder tager oplysninger om overgreb mod børn alvorligt. Det er uhyre vigtigt, at kommunerne reagerer hurtigt og vedholdende, når der kommer så alvorlige oplysninger frem, som det er tilfældet i den konkrete sag.

Hvis vi skal sikre, at sådanne sager ikke gentager sig, er det vigtigt, at vi lærer af de fejl, som begås. Derfor vil jeg nu bede Ankestyrelsen om at gennemgå den konkrete sag, så vi kan komme til bunds i præcis, hvad der er gået galt. Og så vil jeg rejse problemstillingen over for kommunerne, når jeg mødes med repræsentanter for KL i morgen, siger Benedikte Kiær.

Socialminister Benedikte Kiær tilføjer, at Barnets Reform, som er på vej til at blive vedtaget i Folketinget i foråret, skal forebygge og styrke indsatsen i forhold til udsatte børn:

- Vi har gode og klare regler på det her område, og vi styrker dem yderligere med Barnets Reform, men reglerne nytter ikke, hvis ikke de bliver brugt efter hensigten i kommunerne.

tj

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-rejser-anbringelser-over-for-kl

GDPR