I 2015 blev det besluttet, at mere end 3.800 stillinger hos i alt 38 styrelser, nævn med flere skulle væk fra hovedstaden. Mange af de stillinger er nu flyttet, og Djøfbladet har kigget nærmere på det ved at stille beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en række spørgsmål. Blandt andet om udflytningen i stedet for at spare penge koster penge?
- Den myte kan jeg heldigvis afkræfte. Den gode nyhed er, at udflytningerne er en økonomisk succeshistorie. Vi sparer 150 mio. kr. om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne, svarer Troels Lund Poulsen, der var den som i egenskab af erhvervs- og vækstminister gav startskuddet til udflytningen. Han understreger, at succeskriterierne blandt andet er, når borgmestre rundt i landet på kryds og tværs af partierne kvitterer regeringen for det.
- Så er det et succeskriterium, at man kan tiltrække de nødvendige og de kvalificerede nye medarbejdere, og der er jo kommet over 20.000 ansøgere til de opslåede stillinger. Og så er det så få børnesygdomme som muligt. Her tænker jeg primært på, at sagsbehandlingstiden ud over en overgangsperiode ikke forlænges unødigt, siger Troels Lund Poulsen til Djøfbladet.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.