Trehøje Kommune må udsætte banebrydende OPP-samarbejde om skolebyggeri. Momsreglerne er uafklarede
En afgørelse fra Ligningsrådet kommer efter alt at dømme til at afgøre, om der bliver flere såkaldte OPP-projekter mellem private selskaber og offentlige myndigheder i Danmark.
I regeringsgrundlaget har VK-regeringen opfordret alle offentlige myndigheder til at fremme de såkaldte OPP- projekter (Offentligt-private projekter).
Men Trehøje Kommune i Vestjylland har netop standset den udbudsproces, som skulle finde en privat partner til bygning og drift af den første OPP-drevne folkeskole i Danmark.
Tilbudsfristen fra de interesserede konsortier er udsat til 10. august på grund af uklarheder omkring de momsmæssige forhold. Det er nemlig ikke sikkert om det fælles aktieselskab kan undgå at blive momsregistreret. Alle offentlige myndigheder får i dag refunderet alle momsudgifter via en momsudligning.
- Det betyder kort sagt, at skolen kan blive 25 procent dyrere, end hvis vi selv bygger og driver den. Trods alle de andre totaløkonomiske fordele, der er i et OPP-projekt, kan det ikke hænge sammen hvis prisen er 25 procent højere, forklarer vicekommunaldirektør Preben Staun, Trehøje Kommune.
Efter planen skal Ny Vildbjerg Skole i Trehøje Kommune bygges og drives af et aktieselskab, som kommunen danner sammen med en privat partner. Selskabet skal have ansvar for skolen i 30 år. Trehøje Kommune har beregnet, at skolebyggeriet og driften af skolen i alt vil give en besparelse på 8-10 procent, hvis det planlagte OPP-projekt gennemføres.
Men momsreglerne kan betyde at dette og mange andre projekter må droppes.
- Såfremt de momsmæssige forhold ikke løses er det vanskeligt at se nogen fremtidsmuligheder for OPP i Danmark, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Ifølge Preben Staun kan momsproblemet enten skyldes at lovgivningen ikke har været klar nok, eller at der bevidst er åbnet for fortolkningsmuligheder.
- Jeg håber da, at man har været opmærksom på problemet i lovgivningen, siger han.
Kommunen afventer nu en afgørelse fra Ligningsrådet i begyndelsen af august, før udbudsprocessen kan genoptages.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.