Farum og Værløse Kommuner får en flyvestation. Hovedstadspulje skal finansiere tilskud i 15 år. Læs aftalen
Et tilskud på 50 millioner kroner i 15 år, finansieret af nabokommunerne, lavere skat i 7 år og omlægning af leasingkontrakter til en værdi af 400 millioner.
Det er hovedelementerne i den aftale, som Værløse Kommune har indgået med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag. Aftalen betyder, at kommunalbestyrelsen i Værløse Kommune nu vil acceptere den sammenlægning med Farum Kommune, som Folketinget besluttede i marts måned.
Aftalen består blandt andet af disse elementer:
- Indenrigsministeren yder et tilskud på 50 millioner kroner hvert år de næste 15 år, i alt 750 millioner kroner. Pengene skal komme fra puljen til gældsramte og vanskeligt stillede kommuner i hovedstaden. Puljen finansieres af hovedstadskommunerne, men ministeren råder over fordelingen af en del af midlerne. Farum Kommune modtager i forvejen tilskud fra puljen. Værløse og Farum Kommune betragtes som to særskilte kommuner i puljefordelingen, også efter sammenlægningen.
- Den nye Furesø Kommune får tilladelse til at omlægge de meget omtalte ? og for økonomien meget belastende ? leasing-arrangementer til statslån. I alt betyder det en besparelse på cirka 400 millioner kroner fordelt over alle løbetidens 23 år. De nye lån vil ikke påvirke kommunens normale låneramme.
- Forskellen i skatteprocenten på 2,3 procentpoint mellem de to kommuner opretholdes de næste 7 år. Værløse ligger i dag i den lave ende med en kommuneskat på 20,5 procent, mens Farums ligger på 22,8 procent. Skattefriheden har en værdi for Værløseborgerne på omkring 800 milllioner kroner.
Værløse Kommune kompenseres også, hvis Farum Kommunes skatteniveau udløser en afgift til staten, fordi niveauet rammer det skrå skatteloft. Ministerne kan forlænge perioden med separate skattesatser, hvis Farum Kommunes økonomi forværres yderligere frem til første januar 2007.
Hvis Fraum Kommunhe omvendt får en god pris for salget af grunde i Farum Nordy (et af tidligere borgmester Peter Brixtoftes projekter) kan perioden med differentierede skattesatser genforhandles i 2010.
- Kommunerne har hver sit rensningsanlæg og de betragtes fortsat som selvstændige "hvile-i-sig-selv" selskaber frem til 2009.
- Der er aftalt genforhandlingsmuligheder helt frem til 2014. Her kan kommunen fremlægge nye krav, hvis forudsætningerne i aftalen har ændret sig væsentligt.
Samlet set vil Værløse Kommune få en kompensation på knap 2 milliarder kroner. Kommunens såkaldte åbningsbalance ved sammenlægningen med Farum den 1. januar 2007 er hermed styrket så meget, at Værløse Kommunalbestyrelse mener at det er forsvarligt at indgå i en fusion med Farum Kommune, som har store gældsforpligtelser.
En medgift som bonus
Den nye Furesø Kommune får endda også en "morgengave", som indenrigsminister lars Løkke Rasmussen (V) kaldte det efter mødet med de to kommuners borgmestre torsdag aften. Furesø Kommmune skal overtage den nedlagte Flyvestation Værløse kvit og frit. Lars Løkke skal dog første spørge partierne bag forsvarsforliget om lov.
Flyvestationen er på 450 hektar og ligger lige uden for Værløses bycentrum. Området kan både bruges til boliger, erhvervsliv, oplevelseskultur og idræt.
- Det bliver en utrolig vitaminindsprøjtning, fordi netop Flyvestationen og de mange muligheder, den vil give borgerne, passer perfekt ind i udviklingen af den nye Furesø Kommune, siger borgmester Jesper Bach (V).
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.