FOLKETINGET: Medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF) vil tilbage i dansk politik efter knap et årti i Bruxelles. Det bekræfter han til Ritzau via sin rådgiver. Messerschmidt har tidligere siddet i Folketinge fra 2005, indtil han i 2009 blev valgt til EU-Parlamentet. Han stiller op i Fredensborg, hvis kredsen altså vælger ham som kandidat.
Meldingen fra Messerschmidt kommer, selv om EU's antisvindelenhed, Olaf, fortsat er i gang at undersøge ham for misbrug med EU-midler. Allerede sidste år gjorde DF-formand Kristian Thulesen Dahl det dog klart, at selv hvis en EU-undersøgelse om svindel pågår, kan Messerschmidt godt opstille til Folketinget.
Efter syv måneders sygeorlov vendte Messerschmidt tilbage i politik i forbindelse med grundlovsdag sidste år. Han havde været sygemeldt siden oktober 2016, hvor han fik et ildebefindende. Det skete i kølvandet på anklager om misbrug af EU-midler i fonden Feld og partialliancen Meld. Han har været en kæmpe stemmesluger EP-valget i 2014 fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket var dansk rekord.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.