Et flertal i Folketinget har afsat 2,5 mia. kr. til en motorvej mellem Herning og Holstebro, selvom politikerne intet aner om behovet. Vejdirektoratet er nemlig stadig i gang med en forundersøgelse, og de foreløbige resultater er ikke blevet frigivet - heller ikke til Transportministeriet, skriver Ingeniøren.
Alligevel vedtog regeringen, DF og KD motorvejen mellem de to jyske byer på årets finanslov og smækkede et prisskilt på vejen, der blandt andet skal lette adgangen til et kommende supersygehus i Gødstrup nær Herning.
Men politikerne aner ikke, hvor stort behovet egentlig er. De eneste der kender til behovet er nemlig Vejdirektoratet, og de er stadig i gang med en forundersøgelse af projektet, der først forventes færdig om flere uger.
- Jeg ser det som en politisk studehandel, der ikke har hold i virkeligheden. Nu bruger man en masse penge, der kunne blive brugt bedre andre steder, og det stemmer ikke overens med vores anbefalinger, siger medlem af Infrastrukturkommissionen, Orla Petersen, tidligere formand for Transportgruppen i 3F.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.