NÆSTVED: På Museum Sydøstdanmark er museumschef Thorbjørn Kolbo chef for flere af sine nærmeste, skriver Frihedsbrevet. Ifølge TV2 Øst er der tale om, at det tidligere byrådsmedlem Thorbjørn Kolbos mor, fætter og svoger også er ansat hos Museum Sydøstdanmark. Fætteren og svogeren startede i projektansættelser i 2014 og 2015 og er senere blevet fastansat.
- Jeg synes, at denne her sag er et meget tydeligt eksempel på det, vi kalder nepotisme. Altså der, hvor man bruger eller begunstiger relationer i forhold til den betroede magt, som man har som chef, siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark til TV2 Øst.
Kolbo har bragt navnene på banen, mens direktør Keld Møller Hansen formelt har ansat dem. Direktøren har til tv-stationen skrevet, at "Museet har som udgangspunkt stor tillid til vores chefer og medarbejdere, og der er tilsyneladende et problem i habilitetsspørgsmål, som vi ikke har været opmærksom på. Jeg er enig i, at det udefra ikke ser kønt ud, og at man skal være særlig opmærksom på, at det ikke skaber uheldige situationer og forfordelinger. Det mener jeg bestemt, vi har været".
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.