STRUER: Nye Borgerlige er ikke længere repræsenteret i Struer Byråd. Partiets eneste hidtidige byrådsmedlem Henrik Thinggaard har meldt sig ud og fortsætter som løsgænger, oplyser han på Facebook.
Han stopper samtidig som folketingskandidat for partiet, og det er blandt andet Nye Borgerliges behandling af en kollega i den metier, der har forårsaget bruddet, fortæller han til Dagbladet Holstebro-Struer. "Tillid betyder alt, og den er desværre ikke længere gensidig", skriver han i sit Facebook-opslag og henviser overfor avisen til partitoppens fyring af Henrik Blaaberg som NB-spidskandidat i Københavns Storkreds.
Det er dog ikke eneste årsag til den manglende tillid, tilføjer han uden at specificere hvad der ellers er galt. Men han mener stadig at "politikken er god. (...) Det er organisationen, jeg ikke kan have tillid til", siger han.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.