
Er tiden løbet fra valgplakater? Skal man droppe dem af hensyn til den klimabelastning, der følger med produktionen af plakaterne og ophængningen med plasticstrips?
Det spørgsmål har en del kandidater stillet sig selv, og flere har forsøgt at få deres byråd med på et forbud mod valgplakater eller en aftale om at droppe dem. Men alt tyder på, at lygtepæle og vejtræer igen i år vil bugne med valgplakater.
Senest har Horsens Byråd i denne uge diskuteret et forslag fra Miljølisten, som argumenterede med, at hver plakat udleder cirka to kilo CO2, og at de ikke pynter i bybilledet. Velviljen var stor i byrådet, beretter Horsens Folkeblad, men en aftale om et plakatfrit Horsens vil tidligst blive indgået af det kommende byråd.
Også byrådene i blandt andet Haderslev, Herning og Faxe har tidligere behandlet lignende forslag, også her uden at de kunne samle flertal.
Reguleret i vejloven
I Københavns Kommune kom et forslag fra DF og Alternativet om en hensigtserklæring om nej tak til valgplakater aldrig til afstemning i foråret, fordi forvaltningens jurister vurderede, at der ikke var tale om et anliggende, der hørte til i Borgerrepræsentationen.
I Allerød foreslog Socialdemokratiet i foråret at vedtage, at valgplakater i det mindste ikke må hænge i kommunale træer. Formålet var dels at undgå at belaste træerne med strips, der skærer sig ind i barken, dels at begrænse antallet af valgplakater.
Men forslaget blev skudt ned af forvaltningen, som konstaterede, at plakatopsætning er reguleret i vejloven, og at reglerne for valgplakater er ens over hele landet.
"Allerød Kommune kan på denne baggrund ikke lave regler for opsætning af valplakater. Såfremt man ønsker at indgå en politisk aftale omkring ophængning af valgplakater, vil der være tale om en aftale og ikke en beslutning, der kan håndhæves," fastslog forvaltningen, hvilket økonomiudvalget tog til orientering.
Håndslag i Aarhus
En sådan indbyrdes aftale har politikerne i Aarhus indgået i september sidste år. De har givet hinanden håndslag på at undlade at hænge plakater op i kommunens træer, men de vil stadig være at finde i lygtepæle og på hegn.
En enkelt kandidat, Morten Lond (V), har dog valgt at tage skridtet videre og har startet initiativet "Valgplakater - Nej Tak", hvor han forsøger at samle kandidater, der ligesom ham stiller op uden at bruge valgplakater, beretter Århus Stiftstidende.
Og dem er der trods alt nogle stykker af.
I Næstved har Enhedslisten besluttet at føre valgkamp uden valgplakater, og Socialdemokratiet har drøftet at gøre det samme, men foreløbig uden at kunne blive enige om det, beretter sn.dk. SF, Venstre og De Konservative fastholder plakaterne for at øge interessen for valget.
Frivilligt arbejde frem for plakater
På Bornholm har SF foreslået en valgkamp uden plakater, og den opfordring har De Konservative taget imod. Valgplakater bliver ikke en del af partiets kampagne, i stedet vil kandidaterne bruge dagen, der ellers skulle gå med at ophænge plakater, til at arbejde frivilligt for en god sag, oplyser partiet ifølge Bornholms Tidende.
Også lokallisten Vores kommune-LTK i Lyngby-Taarbæk vil ifølge sn.dk føre plakatfri valgkamp, og det samme gælder Venstres spidskandidat i Rødovre, Mikkel Molin, beretter Lokal Nyt.
- Valgplakater er grimme, og så er det noget svineri, siger han til avisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.