HADERSLEV: Et af Enhedslistens byrådsmedlemmer i Haderslev, Mogens Rerup, har krævet aktindsigt i sin egen sag mellem KL og kommunen, som er opstået, efter at han som privatperson har ageret partsrepræsentant i civile sager og derefter hængt sagsbehandlere ud med navn på Facebook. Men den aktindsigt siger byrådet nej til, oplyser JydskeVestkysten.
Det var et flertal, der i går traf beslutningen, men to Venstre-medlemmer i byrådet, Holger Mikkelsen og Signe Knappe, havde dog deres kvaler med, at Mogens Rerup ikke kan få indsigt i, hvorfor han er politianmeldt, ligesom Svend Brandt (EL) og Bent Iversen (SF) også stemte imod, at afslaget blev fastholdt.
Rerup har fået aktindsigt i korrespondancen mellem KL og kommunen frem til den 18. februar, hvorefter kommunens økonomiudvalg ikke vurderede, at en aktindsigt 'tjener til varetagelse af dit hverv som byrådspolitiker, men derimod til varetagelse af dine private interesser ved et potentielt søgsmål mod dig som privat person'.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.