JAMMERBUGT: Brikkerne er nu faldet på plads i en rekonstruktion af det tidligere Jammerbugtens Børne- og Familiecenter, efter at ejeren og stifteren Jes Simmelsgaard i januar fik frataget sine godkendelser af Jammerbugt Kommune efter kritik af driften, skriver Nordjyske.
To tidligere ansatte, Lars Gregersen og Jan Andersen, har overtaget bostederne og den interne skole og stiftet Fonden Nordjysk Børne-Ungecenter, som driver tre af de seks opholdssteder samt den interne skole videre.
- Vi har lejet de tre opholdssteder af Jes Simmelsgaard, og så køber jeg og Lars Gregersen privat den interne skole, forklarer Jan Andersen.
De tre bosteder kører videre med 14 unge, men har plads til 18. Det tidligere center omfattede seks opholdssteder, men en del børn og unge er blevet hjemtaget af deres respektive kommuner. Det har ikke været nødvendigt at fyre medarbejdere, da nogle er stoppet ved naturlig afgang og andre har fået nyt job.
Den tidligere ejer, Jes Simmelsgaard, har klaget over kommunens fratagelse af hans godkendelse til det sociale nævn, som stadfæstede kommunens afgørelse. Han ankede videre til den Sociale Ankestyrelse, der endnu ikke har afgjort sagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.