dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nu ændres regler for hjemmebesøg

Lovforslag fremsat onsdag skal justere på kravet om to hjemmebesøg til alle over 75 år. Sejr for Brønderslevs borgmester


Onsdag må have været en god dag i ugen for borgmester Jens Arne Hedegaard (V) i Brønderslev Kommune. To års bokseri med socialministre, KL og tilsynsråd sluttede i går med en skriftlig fremsættelse af et lovforslag fra socialminister Eva Kjer Hansen (V), om at ændre på reglerne for forebyggende hjemmebesøg hos ældre.

Som lovet i økonomiaftalen med KL, vil regeringen nu bløde reglerne op. Med ministerens ord skal målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg differentieres, "så kommunerne får mulighed for at undtage de borgere fra ordningen, der allerede modtager personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service."

Ressurcer kan bruges bedre
Præcis denne fremgangsmåde anvendte Brønderslev Kommune indtil 2003, hvor det daværende tilsynsråd greb ind og pålagde kommunen at følge reglerne. Samtidig forsøgte borgmesteren at overbevise daværende socialminister Henriette Kjær (K) om det tossede i reglerne.
Ved at besøge mange af de ældre to gange - ved de aftalte besøg af hjemmeplejer og hjemmehjælper og ved de lovbundne besøg - gik der mange ressourcer til spilde. Ressourcer som kommunen mente kunne komme de ældre til gode på andre måder.

Med lovforslaget præciserer socialministeren også, at de ældre borgere skal have stillet tilbudet om 2 årlige hjemmebesøg til rådighed, men at der er ikke er noget specifikt krav om, at kommunerne skal informere de ældre om tilbudet 2 gange årligt.

Forslaget indebærer en økonomisk lettelse for kommunerne. Regeringen og KL er dog i aftalen om kommunernes økonomi for 2005 enige om, at det råderum, der frigøres herved, giver mulighed for forbedringer for ældre med større plejebehov.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nu-aendres-regler-for-hjemmebesoeg

GDPR