Antallet af kandidater til at blive ny politisk leder for Alternativet har nu passeret antallet af partiets folketingsmedlemmer. Seks partilederkandidater mod fem valgte MF'ere.
En enkelt af partilederkandidaterne er også folketingsmedlem, Rasmus Nordqvist, mens en anden, den seneste tilkomne kandidat Josephine Fock tidligere, har været det, indtil hun nedlagde sit mandat i utide i efteråret 2018. Efter en kortvarig ansættelse som direktør i Dansk Flygtningehjælp er hun imidlertid frisk på et comeback i landspolitik.
Foruden de to nuværende/tidligere MF'er har fire andre håbefulde meldt sig i kampen om at blive Alternativets nye politiske leder, når den hidtidige, Uffe Elbæk, giver posten fra sig på en ekstraordinær generalforsamling 1. februar. De fire er dels to folketingskandidater der ikke blev valgt ved FV19, Theresa Scavenius, der var opstillet i Nordsjællands Storkreds, og Mette Rahbek, der var opstillet i Fyns Storkreds, dels Rasmus Foged, der er regionsrådsmedlem i Midtjylland, og Mira Issa Bloch, der er byrådsmedlem i Skanderborg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.