
SLAGELSE: Klima- og Miljøudvalget i Slagelse Kommune har nu lagt sig fast på de næste skridt i bekæmpelsen af den PFOS-forurening i Korsør, som var den forurening, der med sine omfattende sundhedsfølger har betydet landsdækkende alarm om de giftige PFAS-stoffer.
Udvalget lægger op at få bugt med forurenet overflade-, grøfte- og drænvand samt nedsivende vand fra noret . Det skal ske ved en eller flere afværgeboringer på arealerne, der rummer rester af det problematiske brandskum, som via græssende kvæg havnede i lokale kødspisere.
Det oppumpede vand skal så renses på et eksisterende renseanlæg, der i dag renser alt overflade- og drænvand på brandskolen.
Vildthegn
Af hensyn til fødesøgende dyr skal der opsættes et vildthegn omkring en grøft, hvor der er konstateret for høje PFOS-koncentrationer.
Udvalget anbefaler også, at havelodder i en haveforeningen, hvor der er fundet for store PFOS-forekomster, tilbydes udskiftning af 20 cm. jord på loddet - samt levering og udplanering af uforurenet jord.
Dertil skal det også undersøges, om det er muligt at udvide kolonihaverne så de berørte kan få erstatningsparceller.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.