AARHUS: Aarhus Kommune har besluttet at oprette en såkaldt frivillig- og erhvervsalliance, som skal få kommunen til at arbejde tættere sammen med frivillige foreninger og virksomheder. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Målet med et bedre samarbejde mellem kommunen og frivillige foreninger og virksomheder er at styrke borgernes sundhed og trivsel.
I den sammenhæng bliver det alliancens opgave at bidrage med nye og innovative løsninger.
- Vi står med store udfordringer, som vi ikke kan løse alene. Derfor skal vi bringe flere kræfter sammen. Med alliancen skaber vi en ramme for at udvikle og afprøve nye løsninger i fællesskab og gøre det, der virker, til en fast del af vores indsats, siger Metin Lindved Aydin (R), rådmand for Sundhed og Omsorg.
For at blive en del af alliancen kan foreninger og virksomheder indsende forslag til projekter, som har til formål at øge borgernes sundhed og trivsel. Der kan søges støtte på mellem 50.000 og 200.000 kr.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












