Kommunerne er den arbejdsplads, hvor den største andel af medarbejderne ofte føler sig stressede. Det viser kandidatanalysen, som Konsulenthuset ballisager udarbejder hvert år. Analysen giver et øjebliksbillede af arbejdsmarkedet.
Ifølge analysen føler 23 pct. af de adspurgte kommunale medarbejdere sig ofte stressede. Dermed har kommunen byttet plads med regionerne, som i analysen sidste år havde den største andel af stressede medarbejdere, men siden har haft et fald på 5 procentpoint.
Andelen af stressede kommunale medarbejdere er steget med 7 procentpoint fra 2024 til 2025.
"Reformer hængende over nakken"
Spørger man Morten Ballisager, bestyrelsesformand for Konsulenthuset ballisager, mener han, at der især er én ting, der kan være skyld i den øgede stress i kommunerne.
- Lige nu sidder kommunerne og har reformer hængende over nakken på alle mulige områder. Vi har en regering, der prøver at markere sig på at lave den her reformbølge. Det efterlader medarbejderne med en følelse af at være en brik i et politisk spil, og det er enormt utryghedsskabende for dem, der sidder og arbejder med tingene, siger han.
Udover at der er mange reformer på vej, er der også varslet besparelser på nogle områder. Fx på beskæftigelsesområdet – det er noget, som kan skabe utryghed, særligt blandt de menige medarbejdere.
- Når der er udefrakommende besparelser på vej, er lederne ofte dem, der er mest trygge, fordi de føler, at de har indflydelse på situationen. De nederste i hierarkiet er mest utrygge, fordi de har mindst indflydelse på situationen. Derfor har lederne en stor kommunikationsopgave foran sig, for at sikre at medarbejderne får svar på de spørgsmål, de må sidde med, mener Morten Ballisager.
Ud af alle de adspurgte, altså ikke bare kommunalt ansatte, er det især dem, der har et arbejdsområde, der har noget at gøre med social, sundhed, undervisning og forskning, som føler sig stressede.
Lunkne lederevalueringer
En del af forklaringen på de øgede stress-tal kan være, at de kommunale ledere ifølge medarbejdernes vurdering ikke er så dygtige.
Generelt vurderer færre offentligt ansatte, at de har en rimelig dygtig eller meget dygtig leder. Ud af alle organisationstyper har de statslige organisationer, kommunerne og regionerne de dårligste lederevalueringer på mellem 58-66 pct.
Der er ikke et kæmpestort hop til de andre organisationstyper, som er private virksomheder og selvejende institutioner. Der vurderes mellem 66-76 procent af lederne til at være rimelig eller meget dygtige. Men de offentlige arbejdspladser er altså klumpet sammen i bunden.
- Jeg synes, man er nødt til at sige, at det er en lunken evaluering af lederne. Det er ikke et frit fald, men det er lunkent. Der er signifikant færre, der synes, de har en rigtig dygtig leder blandt de kommunalt ansatte, siger Morten Ballisager.
Kommunale jobs bliver mindre attraktive
En anden ting, analysen måler på, er, hvilken organisationstype der er mest attraktiv. Her er der lidt færre, der har svaret, at kommunen er den mest attraktive organisationstype for dem (-2 procentpoint siden 2023).
Lige nu har man rekrutteringsproblemer på en lang række velfærdsområder i kommunerne, og de stigende stress-tal gør ikke noget godt for kommunernes ry som arbejdsplads:
- Der kan godt opstå en negativ fortælling om at være ansat i kommunen. Derfor vil jeg opfordre til, at kommunerne sætter mangel på arbejdskraft op på den øverste strategiske dagsorden, siger Morten Ballisager.
Fakta om analysen
Kandidatanalysen 2025 er gennemført i samarbejde med analysehuset Voxmeter.
Respondenterne består af en repræsentativ del af danskere i den arbejdsdygtige alder (18+ år)
2.036 respondenter har medvirket i undersøgelsen.
Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region for arbejdsstyrken, og indsamlingen af data er foretaget i perioden fra den 17. januar 2025 til den 4. februar 2025.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
