Køges borgmester, Torben Hansen (S), døde lørdag efter kort tids sygdom, og hvem der overtager posten er endnu uvist. Konstitueringsaftalen for flertalsgruppen i byrådet fastlægger dog, at Socialdemokraterne besætter borgmesterposten, og den lokale partiforening holder ekstraordinær generalforsamling tirsdag i næste uge for at udpege en ny kandidat til posten.
Det ekstraordinære byrådsmøde holdes efter alt at dømme onsdag den 17. januar, og indtil da er Finn Buch Petersen (I) fungerende borgmester.
Torben Hansen fik i efteråret konstateret kræft, og efter et kort behandlingsforløb døde han i lørdags. Han blev 54 år.
Han nåede at være borgmester i fem år, og han opnåede stor folkelig opbakning, hvilket blandt andet kan ses ved, at han fik 20 procent af stemmerne ved det seneste kommunalvalg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.