Ny forskning: Løntimer til aktivitetsparate virker

De seneste år har ordinære løntimer været brugt som et vigtigt element i at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Det er (få) timer, hvor borgeren arbejder på ordinære vilkår i en virksomhed og dermed får bl.a. erfaring og kontakter. I modsætning til en praktik, som er ulønnet.

En ny analyse fra Væksthusets Forskningscenter viser, at løntimerne virker, når det gælder om at forbedre muligheden for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet efterfølgende. 

- Analysen viser, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der får løntimer, klarer sig markant bedre end den samlede gruppe af aktivitetsparate, siger Michael Rosholm, professor på Aarhus Universitet og medlem af regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats. 

Meget opsigtsvækkende

- Der er ikke lavet reel forskning på området før, så det er nyt, at vi kan sige, at vi nu ved, at løntimer rent faktisk ser ud til at virke. Det er vigtig viden for de beslutninger, der skal tages i 2024 om fremtidens beskæftigelsesindsats, siger han.

Væksthusets Forskningscenter, der forsker på beskæftigelsesområdet, har samarbejdet med Aarhus Universitet om analysen.

Helt overordnet kalder Michael Rosholm resultaterne for meget opsigtsvækkende:
 
- To år efter den første løntime er lidt over halvdelen enten kommet i fuldtidsjob eller er med til at bidrage til egen forsørgelse via løntimer. Til sammenligning er det kun 12 pct. af den generelle gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
 
22,7 pct. af de aktivitetsparate, der opnår løntimer, er kommet i ordinært job på fuld tid, to år efter de fik den første løntime. Til sammenligning er det kun 5.8 pct. af den samlede gruppe af aktivitetsparate, der er i fuldtidsjob.

Gælder alle grupper

- Det er sjældent, vi ser så markante forskelle. Der er helt klart et potentiale i det her redskab, som kan rykke en gruppe med komplekse problemstillinger, og som ofte har været udenfor arbejdsmarkedet i lang tid. Gruppen rykker sig typisk ikke mod arbejdsmarkedet af sig selv. Der ligger en kæmpe gevinst i den her viden for både borgere og samfundet, siger Michael Rosholm.

Han bemærker, at alle grupper har gavn af løntimer. Selv meget få løntimer bliver efterhånden til flere - en effekt, man ikke ser, når man bruger praktikker, siger han.

- Men resultaterne for de enkelte klynger er også interessante. De grupper, som er allerlængst fra arbejdsmarkedet, og som har det rigtig svært - dem vi ikke ville forvente ville have gavn af løntimer, klarer sig stadig bedre end de grupper, der ikke får løntimer, siger han.

Om analysen

Analysen fra Væksthusets Forskningscenter er en kvantitativ forløbsanalyse, som tager udgangspunkt i 93.462 kontanthjælpsmodtagere. I analysen er borgerne også inddelt i fem forskellige klynger/grupper, hvor data også viser, hvordan de enkelte klynger klarer sig ift. hinanden. 

De 93.462 borgere er fulgt fra 2017 til midten af 2021. De fem klynger i datamaterialet er sammensat, så borgerne i hver klynge er mere ensartede ift. forskellige baggrunds-karakteristika: 

• ·Klynge 1 (lidt ældre personer med uddannelse, meget erhvervserfaring og livsstilssygdomme).
• Klynge 2 (kriminelle mænd uden uddannelse med psykiatriske diagnoser).
• Klynge 3 (ikke-vestlige borgere med børn). 
• Klynge 4 (yngre etnisk danske kvinder med børn.) 
• Klynge 5 (langvarige kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse).

Se hele analysen her: Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job