Flere dropper valgplakaterne - men de er svære at erstatte

Fra lørdag klokken 12 må lokalpolitikere hænge valgplakater i lygtepælene landet over.

Bybilledet er til valget i år den eneste mulighed for at få den umiddelbare eksponering for kandidaterne. Som noget nyt tillader techfirmaet Meta ikke politiske annoncer på dens platforme som Facebook og Instagram.

Lasse Laustsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i politikeres udseende og valgplakater, peger på, at valgplakater er med til at opbygge en genkendelighed hos vælgerne.

Men i flere kommuner dropper partierne valgplakaterne, og dermed går de glip af den effekt.

- Når vi som vælgere cykler rundt på cykelstierne, bliver man eksponeret for nogle mennesker fra partierne. Så man misser det umiddelbare indtryk af, hvad det er for nogle mennesker, der stiller op.

- Så det skaber en genkendelighed og et indtryk af, hvem partiernes kandidater er. Det er ret åbenlyst, at det får man mindre af på den her måde, siger Laustsen.

Han forklarer, at den blotte eksponering i sig selv er en central pointe, og at valgkampagnen for mange for alvor begynder, når der er plakater på gader og stræder og kalder dem en slags "startknap".

- Så hvis du ser en eller anden rigtig mange gange, sætter det sig fast på nethinden. Og så vækker det genkendelse, hvis man pludselig ser dem i et interview i fjernsynet, siger Laustsen.

Elektroniske skærme fremfor pap og plastik

Dansk Folkeparti har blandt andet droppet valgplakaterne i Lemvig, Herning og Struer.

I sidstnævnte kommune fortæller lokalformand Hans Simmelsgaard, at det blandt andet skyldes klimahensyn.

Og han er ikke nervøs for, at DF i Struer vil stå svagere end de andre partier i kommunen. Heller ikke selv om han er med på, at der er en risiko for, at partiet går glip af de ekstra stemmer, som valgplakater kan være med til at generere.

- Vi har valgt at bruge elektroniske skærme, der står rundt omkring med reklamer, i de tre uger, hvor andre har hængt valgplakater op.

- Det er for at tage hensyn til klimaet. Uanset hvad bruger du jo plastikstrips til at hænge plakaterne op, og du bruger papir, siger han.

Partiet kan ikke fremvise dokumentation, der understøtter, hvor meget det kommer til at gavne klimaet, at det fravælger at benytte valgplakater.

Han uddyber, at partiet også slipper for oprydningsarbejde bagefter og at samle nedfaldne plakater op undervejs i valgkampagnen. Det giver partiet mere tid at møde vælgerne i gågaden.

"Vælgerne skal mødes i øjenhøjde"

På Bornholm vil De Konservative også hellere bruge tid på at møde borgerne fysisk, fortæller Christian Froberg Dahl. Han er partiets nye spidskandidat. Han mener, at et papskilt skaber afstand til vælgerne.

- Vi mener, at vælgere skal man ikke møde på et papskilt. De skal mødes i øjenhøjde, så vi skal ud på gader og stræder i stedet for, siger Froberg Dahl.

Han påpeger også, at Bornholm er en kommune, hvor "alle kender alle". Han tror derfor ikke, at tabet ved at droppe valgplakater på Bornholm er lige så stort, som hvis det havde været i København.

For andet kommunalvalg i træk dropper de valgplakaterne, og det afholdt det dem ikke fra at vinde borgmesterposten sidste gang.

Lektor Lasse Laustsen fortæller dog, at de fysiske møder med borgerne ikke én til én kan erstatte effekten af valgplakater.

- Det er meget svært at sammenligne de to forskellige kampagneværktøjer. Hvor jeg tror, at plakaterne rammer bredere, er dør til tør-strategien meget mere målrettet. Det er to forskellige ting, man får ud af det, siger han.

For de fysiske møder kræver en villighed fra vælgerne. Valgplakaterne får man øje på uanset hvad.

I Læsø Kommune har man helt droppet valgplakater, og det samme gælder de fleste partier i Horsens Kommune.

Selv om det først er tilladt at hænge valgplakater op i bybilledet lørdag, tyvstartede enkelte politikere med at reklamere med valgplakater på privat grund. Det må man, hvis ejeren tillader det.

/ritzau/