
Midt i dyngevis af snedriver og kaskader af regnvand, der landet over har skabt udfordringer for de kommunale beredskaber i ugens løb, var der ved Randers en akut miljøkrise, der med det hårde vejr fik læsset endnu nogle udfordringer ovenpå.
Det gælder forureningssagen ved Nordic Waste, hvor Randers Kommune 19. december måtte overtage arbejdet med at holde mindst 2.000.000 ton forurenet jord fra at skride ud i Alling Å og videre ud i Randers Fjord, fordi virksomheden opgav arbejdet. Firmaet er via en række selskabet i sidste ende ejet af en af landets rigeste mænd, hvilket nok skal blive fulgt nøje i Randers, når regningen for den omfattende miljøindsats skal betales.
Mange penge har der også været brug for gennem årene i forbindelse med Nyborg-skandalen, hvor den ene konsulent-rapport efter den anden har påpeget graverende svigt på det specialiserede socialområde, uden at der er blevet handlet på sagen.
Senest er det kommet frem, at der også i november 2022 kom en rapport om kritisabel sagsbehandling - denne gang fra Komponent - som blot ikke blev præsenteret for politikerne. Hvem der besluttede det er endnu ikke kommet frem. Læs Rapporten er 13 måneder gammel, men politikerne ser den først nu.
Det er vel og mærke samme sag, hvor kommunaldirektør Tim Jeppesen opfordrede kommunalpolitikerne til at sige, at de ikke vidste noget, hvis pressen ringede og spurgte. Den beklagede han senere, men politikere og direktion i Nyborg har vist endnu mere at få afklaret, når det gælder indbyrdes information og ansvar.
Blandt ugens mest læste historier på DK Nyt var også et penge-spørgsmål, for KL vil gøre gyldne håndtryk mindre gyldne. I overenskomstforhandlingerne har KL som et af sine krav, at de lukrative fratrædelsesordninger for direktører bliver magen til statens og regionernes.
- Når noget er svært at forklare, så er det også svært at forsvare. Jeg synes også sommetider, det er svært at forklare, at man kan forlade en kommune med så og så mange penge på lommen, kommenterede KL's chefforhandler Michael Ziegler (K).
Har du endnu ikke fået læst den årlige topchef-gennemgang, så se den her: Årets ud- og indskiftninger blandt kommunaldirektørerne - 17 i alt.
På vores Navne-side var der i ugens løb bl.a. politiske nyheder, der involverede Faaborg-Midtfyn-borgmester Hans Stavnsager (S), næstformand i S-gruppen i Borgerrepræsentationen Jonas Bjørn Jensen (S), Fanø-veteranen Johan Brink Jensen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V). Stop som borgmester ved periodens udgang, stop som politiker nu og her, ud af partiet - og ambition om opstilling til Folketinget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.