NYBORG: Kommunaldirektør Lars Svenningsen blev søndag sygemeldt på ubestemt tid med stress, oplyser direktør Marianne Stentebjerg til Fyens Stiftstidende. Kommunaldirektøren regner dog med at være tilbage i topform indenfor en overskuelig fremtid, fortæller hun til avisen.
Dermed er Marianne Stentebjerg den ene af blot to tilbageværende i direktionen p.t., efter at vicekommunaldirektør Søren Møllegaard blev fyret for at have opført sig krænkende under årets julefrokost. Efterfølgende er der kommet udsagn frem om en længevarende krænkelseskultur blandt ledelse og direktion, som har fået byrådet til at beslutte, at der skal laves en ekstern og uvildig undersøgelse af kulturen.
Ifølge Marianne Stentebjerg har sygemeldingen ikke noget at gøre med den forestående undersøgelse, men skyldes en periode med hårdt arbejdspres, blandt andet med at forberede Tour de France-besøget i kommunen til sommer.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.