
Kort før jul fik Danmark 23 vandplaner, som skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer.
Næste skridt bliver at omsætte vandplanerne i handleplaner, der beskriver, hvordan vandplanerne og de tilhørende indsatsprogrammer bliver ført ud i livet. Det er den enkelte kommunes opgave at udarbejde handleplaner inden for kommunens geografiske område.
Til brug for kommunerne er det detaljerede kort over de 23 vandplaner, det såkaldte GIS-kort, derfor blevet udvidet med en funktion, der giver mulighed for at foretage kommuneopslag, som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af de kommunale vandhandleplaner.
Kommuneopslagene foretages i GIS-kortet, hvor der også ligger en vejledning.
Åbn GIS-kortet her
Lokale høringssvar ligger klar
Før vedtagelsen var de 23 vandplaner i seks måneders offentlig høring fra 4. oktober 2010, efterfulgt af en kort supplerende høring i perioden 2.-10. december 2011.
Resumeer af og kommentarer til de synspunkter i høringssvarene, som er af overordnet og generel karakter, er samlet i et generelt høringsnotat, som blev lagt på Naturstyrelsens hjemmeside, samtidig med offentliggørelsen af vandplanerne den 22. december 2010.
Som et supplement til det generelle høringsnotat har Naturstyrelsen nu udarbejdet lokale høringsnotater, som opsummerer synspunkter fra de indkomne høringssvar, som er af mere lokal og stedspecifik karakter.
Lokale høringsnotater for hver af de 23 hovedvandoplande ligger nu på Naturstyrelsens hjemmeside, og kan ses her.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.