Nye regler på vej: Et kryds behøver ikke mere være et kryds

Et nyt lovforslag fra regeringen lægger op til en stribe ændringer af, hvordan valg skal afholdes fremover, og hvordan det kommunalpolitiske liv kan udfolde sig. 

Formålet er at modernisere og forbedre rammerne for valg og lokaldemokrati, forklarer indenrigsminister Sophie Løhde (V). De konkrete forslag kommer bl.a. fra KL, regionerne og evalueringer af de seneste valg.

Her følger en gennemgang af de foreslåede ændringer af afviklingen af valg:

Kravet om, at kommunerne skal videresende vælgeres brevstemmer til bopælskommunen "straks", ændres til, at de skal gøre det "snarest".

Dermed kan kommunerne selv vurdere, om de som hidtil vil sende brevstemmerne med almindelig post hver dag, eller om de fx vil bruge en fælleskommunal kurérordning i hele eller dele af perioden. Vælger man at samle alle mellemkommunale stemmer til bunke ét sted, bør de dog afsendes ad mindst to omgange i løbet af brevstemmeperioden, fremgår det.

Andet end kryds tæller med

Færre stemmer skal erklæres ugyldige ved, at der ikke nødvendigvis skal være sat et kryds på stemmesedlen. Et kryds er stadig udgangspunktet, men tilsvarende markeringer som fx en stjerne, et udfyldt/skraveret felt eller en cirkel om afkrydsningsrubrikken skal også opfattes som en lovlig stemme.

Desuden skal stemmesedlen forenkles, så det ikke mere fremgår, om partiet opstiller på partiliste eller sideordnet. Ministeriet ønsker kun nødvendige oplysninger på stemmesedlen og mener, at oplysningen om opstillingsform er ligegyldig for de fleste.

Muligheden for at lave listeforbund ved kommunal- og regionsvalg for lister med samme bogstav og navn afskaffes. Ingen har nemlig brugt muligheden siden 2005. Den var tænkt til, at fx et parti kunne opstille flere lister fra hver sin del af kommunen, hvorpå det samlede stemmetal talte ved mandatfordelingen.

I samme omgang afskaffes muligheden for, at flere lister kan bruge samme listebetegnelse eller bogstav.

Nyborg-fejl skal undgås

Fejl skal undgås som den i Nyborg ved seneste folketingsvalg, hvor kandidaterne i 12 af de 14 partier stod i forkert rækkefølge, og hvor et par andre kommuner kortvarigt brugte en forkert kandidatliste som vejledning til vælgerne.

Som reglerne er i dag, skal Ankestyrelsen sende en fortegnelse over kandidatrækkefølgen i de partier, som har valgt prioriteret sideordnet opstilling. Men det har næsten alle partier. Derfor afskaffes kravet om listen, som blev overset i Nyborg.

I stedet kan styrelsen blot sende en liste over samtlige partier og kandidater i den rækkefølge, de skal stå på stemmesedlen i den enkelte kreds, i stedet for at sende flere forskellige lister.

Lempet krav til stemmer i eget hjem

Der skal ikke mere være krav om, at der skal være en tilforordnet vælger til stede, når vælgere stemmer i deres eget hjem, på bosteder, sygehuse m.v. I stedet kan de to personer, der står for stemmeafgivningen, være kommunens egne ansatte. Ændringen er et ønske fra KL. 

Kommunens medarbejdere skal også kunne stå for at vurdere, om brevstemmer er gyldige, hvis det sker under tilstedeværelse af to valgstyrere eller to medlemmer af valgbestyrelsen. I dag er det defineret som valgbestyrelsens opgave, men KL har argumenteret for, at medarbejderne har de faglige forudsætninger og i forvejen bistår med opgaven. 

Det skal være muligt at brevstemme til folketingsvalg, så snart de bliver udskrevet, og ikke først tre uger før valget som i dag. Samtidig fremrykkes fristen for, hvornår kandidatlister til Europaparlamentsvalg skal være indleveret, så listen er klar, når der må brevstemmes seks uger før valget.

Vælgere, der flytter til en ny kommune i ugen op til et kommunalvalg, skal bevare deres valgret i fraflytningskommunen. Af praktiske hensyn kan disse vælgere ikke nå at blive registreret i den nye kommune, så i dag har de slet ikke mulighed for at stemme.

Flere stillere til regionsrådsvalg

Det bliver fremover sværere at få lov at opstille til regionsrådsvalg i tre af landets regioner. Kravet til antal stillere sættes i forhold til antallet af indbyggere, så der fortsat kræves 50 stillere i Region Sjælland og Nordjylland, mens kravet hæves til 100 stillere i Syddanmark, 150 i Midtjylland og 200 i Hovedstaden.

Region Hovedstaden havde foreslået 400 som et passende antal her, men finder det trods alt positivt, at det nu bliver 200, fremgår det af regionens høringssvar.

Ved valget i 2021 opstillede bl.a. "Valgfest med mexicansk tema", Hampepartiet, "Lavere skatter og afgifter" Det Syge Hus, Kærlighedspartiet Regnbuefolket og Odins Vikingehær i regionen. I forvejen vedtog Folketinget i maj en lovændring, der gør det sværere for den slags lister, som ikke opnår valg, at få partistøtte.

Endelig fjernes kravet om, at der skal indrykkes annoncer i dagbladene om et valg, hvilket sidste år ville have sparet Indenrigsministeriet for 275.000 kr.

Og så gives bemyndigelse til at fastsætte regler om, at danske myndigheder kan bistå Ukraine med at afholde valg og folkeafstemninger i Danmark.

Lovforslaget indeholder også nye regler om bl.a. virtuelle byrådsmøder og tabt arbejdsfortjeneste. Læs mere om dem i artiklen her.

Se lovforslaget her.