FAABORG-MIDTFYN: Når det nye Øhavsmuseum i Faaborg åbner fredag, slår dørene også op til det første besøgscenter for Geopark Det Sydfynske Øhav. Besøgscentret er det første ud af fire, der skal formidle historien om geoparken og dens levevilkår og give inspiration til at gå på opdagelse i landskabet. Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune.
Geopark Det Sydfynske Øhav, der dækker 2.733 km2, blev etableret i 2018 i et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø kommuner. De nye besøgscentre er et skridt mod at nå målet om at blive udnævnt til Unesco Global Geopark i 2023. I dag er der to Unesco-geoparker i Danmark, Geopark Odsherred og Geopark Vestjylland.
- Udnævnelsen til Unesco Global Geopark skal man gøre sig fortjent til. Man har udnævnelsen i fire år. Skal man beholde den, skal man blive ved med at udvikle. Samarbejdet om Geopark Det Sydfynske Øhav er derfor først og fremmest en pagt, de fire kommuner har indgået med hinanden, om et langsigtet arbejde for bæredygtig udvikling af Det Sydfynske Øhav, siger Rasmus Elmquist Casper, sekretariatschef for Geopark Det Sydfynske Øhav.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.