dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nyt netværk skal hjælpe med personaletrivslen

Her midt i reform-orkanens øje kan kommunerne have svært ved at få gjort noget ved de rekrutterings-problemer, som alle taler om. Det vil et nyt netværk hjælpe til med
24. NOV 2006 11.32
Tre konsulentfirmaer etablerer fra januar 2007 et nyt udviklingsforum - Danmarks Attraktive Kommuner.
Den grundlæggende idé bag det nye kommune-netværk er, at de nye 98 kommuner har en række fælles udfordringer på det personalepolitiske område. Det kan være udbrændthed, sygefravær eller stress, men det kan også være rekruttering og fastholdelse af kvalificerede og professionelle medarbejdere.

Bag initiativet står tre danske konsulenthuse: Oxford Reserch, Promonitor og Lundgaard Konsulenterne. Firmaerne lægger op til, at kommunerne skal finde hinanden ud fra fælles problemer; det kan f.eks. være udbrændte sagsbehandlerne i Jobcenteret, højt sygefraværet i hjemmeplejen eller et generelt forhøjet stressniveau på grund af opgave- og strukturreformen.

- Mange kommuner ser allerede nu rekrutterings-problemerne meget klart. Men det bliver ved snakken, for lige nu synes de fleste kommuner ikke, at de har overskud til at gøre noget ved det. De har mere end rigeligt at se til med kommunalreformen. Ved at organisere et netværk håber vi at mobilisere kræfterne ude i kommunerne til at tage fat på problematikken nu i stedet for at vente til det bliver endnu værre, siger Allan Vendelbo, partner i Lundgaard Konsulenterne, til dk-nyt.

Trivslen kan kun gå fremad
Hvilke problemer den enkelte kommune har, skal afdækkes gennem en indledende trivselsmåling i kommunen. Kommunen kan enten vælge en trivselsmåling af alle medarbejdere eller på specifikke områder, hvor man ved, at skoen trykker.
- Ved at måle trivslen næsten samtidig med at de nye kommuner starter deres liv, får kommunerne en fantastisk mulighed for efterfølgende at kunne måle om indsatsen på det personalepolitiske område nytter noget - altså at trivslen bliver bedre. Og vi må jo sige, at nu kan det nærmest kun gå fremad; trivslen blandt medarbejderne er helt nede nu pga. reform-presset, siger Allan Vendelbo.

Grønt lys fra medarbejderne
Det er tanken, at de lokale MED-udvalg skal være omdrejningspunktet, hvis en kommune skal deltage i netværket. Dermed skal både medarbejdere og arbejdsgivere give grønt lys til at deltage. Det er tanken at formanden og næstformanden fra MED-udvalget skal deltage ? det vil typisk sige kommunaldirektøren og fællestillidsmanden.
I en netværksgruppe kan kommunerne dele viden, udveksle erfaringer og inspirere hinanden til nye måde at øge trivslen blandt medarbejderne på.
Det er tanken at kommunerne derefter enten kan vælge at danne et netværk selv ? eller at lade konsulentfirmaerne stå for organiseringen af det.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-netvaerk-skal-hjaelpe-med-personaletrivslen

GDPR