ODENSE: Selv om man lider af en sygdom eller småskavanker, er man ikke nødvendigvis for syg til at arbejde. Det er rationalet bag en gennemgang, som Odense Kommune er i gang med af sager, hvor kontanthjælpsmodtagere er erklæret ikke-jobparate på baggrund af en lægeerklæring.
Siden april har kommunens socialoverlæge og sagsbehandlerne gennemgået 30 sager med ikke-vestlige indvandrerkvinder. Efter at have studeret journalerne og haft kvinderne til samtale er konklusionen, at kun 10 pct. var decideret syge, mens det for resten var flere ting end helbredet, der holdt dem væk fra arbejdsmarkedet, skriver DR Nyheder. De er nu erklæret jobparate.
- Da vi gennemgik lægeerklæringerne, kunne vi se, at der ikke var tale om svære sygdomme, men i mange tilfælde noget, man ville kalde skavanker eller lignende, siger socialoverlæge Bjarne Thyssen Jørgensen til DR.
Hver fjerde ikke-jobparate
Gennemgangen blev sat i værk, da kommunen i april blev opmærksom på, at ikke-vestlige indvandrerkvinder udgjorde en fjerdedel af kommunens ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, selv om de kun udgjorde seks pct. af indbyggerne.
Mistanken var, at der i højere grad var kulturelle forklaringer på, at kvinderne ikke var klar til at arbejde.
- Der er nogle, der ikke vil tage et arbejde af kulturelle årsager. Hvis folk er syge, så skal de selvfølgelig ikke arbejde, men hvis det alene er et spørgsmål om, at man er dårlig til dansk, har mange børn eller at ens mand ikke synes, man skal arbejde, så er det ikke en barriere – så skal man arbejde, sagde Søren Thorsager, chef for Odenses jobrehabilitering, dengang til Radio24Syv.
Mangler uddannelse og erfaring
Ifølge seniorforsker på SFI Anika Liversage er den primære årsag til de ikke-vestlige kvinders lave deltagelse på arbejdsmarkedet, at de mangler uddannelse og arbejdserfaring fra hjemlandet. Kun 20 pct. af de kvindelige syriske flygtninge har været i job før krigen, fortalte hun på KL's integrationstræf i september.
Det bør dog ikke undre nogen, for det er et særligt skandinavisk fænomen, at så mange kvinder arbejder uden for hjemmet.
- Vi skal huske på, at det er danskerne, der er underlige globalt set. Danske kvinder arbejder nemlig ekstremt meget i forhold til kvinder i resten af verden, fortalte hun.
Sprog, motivation og familiemønstre
Gennemgangen i Odense har bekræftet, at det er en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre, der holder en del indvandrerkvinder ude af arbejdsmarkedet.
Derfor er der grund til at se kritisk på, hvad der er helbred, og hvad der er andre faktorer, da man ellers skader integrationen, mener Steen Møller (K), rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense.
- Vi skal turde tage fat på dem, der har været her længe og aldrig er blevet integreret. Men det er ikke kun et spørgsmål om etnisk herkomst. Det er alle borgere, vi udfordrer på, om det er helbredet, der står i vejen, siger Steen Møller til DR.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
