
Udliciteringen sker for at skabe ensartede vilkår for buskørslen på hele Fyn.
Når trafikselskabet ikke udliciterer hele busdriften, skyldes det en række forpligtelser overfor de tjenestemandsansatte, som fortsætter deres arbejde i et driftsselskab under trafikselskabet
I alt 78 ansatte tjenestemænd får arbejde i driftsselskabet under det ny trafikselskab, mens omkring 220 overenskomstansatte buschauffører fortsætter deres arbejde hos det busselskab, der vinder licitationen.
- Herhjemme er det i dag kun Århus Sporveje og Odense Bytrafik, der stadig har kommunalt ansatte buschauffører. I andre dele af landet er busdriften udliciteret, og vi vil på Fyn nu også høste de fordele, der er ved at udlicitere, siger formand for den forberedende bestyrelse, Steen Møller (C), medlem af Odense Byråd.
Bestyrelsens beslutning skal forelægges forberedelsesudvalget for Region Syddanmark til godkendelse.
Fakta
Ifølge kommunalreformen er det regionernes opgave at stå for oprettelsen af trafikselskaber.
Det er de nye trafikselskabs primære opgave at planlægge busruter, indkøbe trafikken gennem udbud - og ikke selv at stå for driften.
Region Syddanmark har valgt at organisere busdriften i to selskaber - ét for Fyn og ét for Sydjylland. De to selskaber får fra den 1. januar 2007 ansvaret for at organisere den kollektive bustrafik i regionen.
På Fyn står det amtslige FynBus i dag for de regionale ruter, mens Odense Kommune står bag Odense Bytrafik, der har ansvaret for bybusserne i Odense. Desuden har en række kommuner lokale ruter.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.