På forhånd er ingen køer hellige og hver en sten er vendt, og det betyder, at alle mulige spareforslag bringes i forslag – fra lukning af en idrætshal og konsekvenserne heraf til mindre service på børnepasnings- eller ældreområdet.
- Vi har sat turbo på beslutningsprocessen af flere grunde. Dels fordi det rent faktisk haster med at få taget nogle beslutninger om reduktion af driftsbudgetterne, hvis effekten skal kunne ses i indeværende år.
- Dernæst tager vi hensyn til, at de fleste såvel administrative medarbejdere som politikere holder ferie i juli, hvor det derfor vil være meget svært at gennemføre ekstraordinære byrådsmøder, siger borgmester Finn Madsen (S).
Økonomiafdelingen har udarbejdet et analyseredskab med nøgletal for kommuner af nogenlunde samme størrelse som Odsherred.
Disse nøgletal indgår sammen med andre kommunale nøgletal, ECO-tal, det gennemsnitlige udgiftsniveau for kommunerne i Region Sjælland og i landet som helhed i en sammenligning med udgifterne i Odsherred Kommune.
De steder, hvor kommunens udgifter ligger højere end landsgennemsnittet, er det målet at få dem bragt ned på landsgennemsnittet. Det er inden for ældreområdet, børnepasnings- og skole-området. Odsherred Kommune især ligger højere på serviceniveauet end andre kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.