Onsdag var kommunen så til møde med ministeriets folk for at afklare situationen.
Kommunen var repræsenteret ved Direktionen, borgmester Finn Madsen (S), økonomichef Claus Hansen, 1. viceborgmester Arne Mølgaard og økonomiudvalgsmedlem Morten Egeskov (V).
Mødet var med kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen og Michael Medom-Hansen fra ministeriet og mundede ud i en aftale om, at kommunen nu skal sandsynliggøre, hvordan økonomien set over en treårig periode kan genoprettes, fremgår det af kommunens hjemmeside.
- Vi skal nu have udarbejdet en plan for genopretning af økonomien. En plan, der skal godkendes i byrådet inden vedtagelsen af budgettet for 2009 i oktober og godkendes i Velfærdsministeriet, som herefter tager stilling til, om kommunen skal have yderligere lån eller særtilskud, siger konstitueret kommunaldirektør Jørn Dikman efter mødet.
Ministeriet skal dels have en redegørelse over de tiltag, kommunen allerede har iværksat i år for at skabe balance mellem udgifter og indtægter og hvad den agter at gøre resten af året og de kommende år.
Mulig dispensation for kassekreditreglerne
Dernæst skal ministeriet tage stilling til en dispensation fra kassekreditreglerne, så længe kommunens kassebeholdning er negativ.
- Det var et godt og konstruktivt møde. Vi går nu hjem og arbejder videre med genopretningsplanen den næste måneds tid, og forelægger den så i byrådet og for ministeriet, siger Jørn Dikman.
Odsherred Kommune har allerede bremset op for den økonomiske udvikling med besparelser i indeværende år og en plan for reduktion af driftsudgifterne for 2009-2012 på 70-80 mio. kr.
Direktionen og Økonomiafdelingen skal nu analysere, om der skal foretages yderligere tiltag for at skabe en positiv kassebeholdning i løbet af den treårige periode.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.