
En cirka 400 m2 stor have, hvor borgerne kan gå på opdagelse i 25 forskellige installationer, der viser, hvordan man kan bygge plantestativer af haveaffald, fuglekasser af gamle VHS-bånd og stier af brugte byggematerialer, har givet Odsherred Kommune Brancheforeningen Cirkulærs Verdensmålspris 2025.
Verdensmålsprisen uddeles årligt til projekter, der konkret bidrager til en cirkulær omstilling i den kommunale affaldssektor.
- Vi har ikke kun arbejdet med affald og ressourcer, men også med partnerskaber, fællesskaber og glæden ved naturen – det er kernen i Odsherred, siger projektleder Jacob Antvorskov.
GenGROstationen er tænkt som et sted for almindelige borgere – ikke kun skoleklasser – og ifølge kommunen bruger de fleste flere timer ad gangen i området. Der afholdes løbende rundvisninger og arrangementer som le-slåning, såning af vilde blomster og plantebyttemarkeder. Aktiviteterne sker ofte i samarbejde med lokale foreninger som Naturplejerkorpset og Geopark Odsherred.
Projektet er koblet til den almindelige genbrugsplads' "GI’ & TA’"-område, hvor borgere kan aflevere og tage haveaffald, byggematerialer og andet til brug i haven.
Odsherred Kommune håber, at prisen kan inspirere andre til at etablere små natur- og affaldsprojekter lokalt.
– Vi håber, at andre tør lave små natur- og affaldsprojekter tilpasset deres eget lokalområde og målgrupper, siger projektleder Jacob Antvorskov.
To andre kommunale projekter var nomineret
Ud over Odsherred Kommunes projekt var også initiativer fra ARC og Arwos blandt de tre nominerede.
Hos Amager Ressource Center har et korps af ”genbrugsspottere” hjulpet håndværkere og andre borgere med at sortere affald til direkte genbrug, hvilket har givet over 500 ton ekstra genbrug.
Hos Arwos møder medarbejdere nu alle besøgende på genbrugspladserne i Aabenraa og Padborg med en dialog om, hvad der kan gå til direkte genbrug, f.eks. til skoler, udsatte borgere eller genbrugsbutikker. Internt har projektet styrket samarbejdet på tværs af afdelinger.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.