dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Øget pendling kan sænke ledigheden

Dansk Industri opfordrer kommunale jobcentre til jobfomidling over kommunegrænserne
22. FEB 2006 12.13
Selv når antallet af kommuner efter nytår kommer ned på 98, vil der stadig være cirka én million danskere, der arbejder uden for deres bopælskommune.
Det skal de nye kommunale jobcentre være opmærksomme på. Centrene skal have stor fokus på at formidle job på tværs af kommunegrænserne. Det konkluderer Dansk Industri (DI) i en undersøgelse, der bliver offentliggjort i dag, skriver Erhvervsbladet.

I undersøgelsen gør DI opmærksom på, at der stadig er store forskelle i ledigheden mellem de enkelte landsdele. Omkring Hovedstadsområdet og i Frederiksborg Amt er ledigheden på under tre procent.
I andre områder af landet udgør arbejdsløsheden over fem procent af arbejdsstyrken.

Mange pendlere - færre ledige
En større geografisk mobilitet for de ledige kan være med til at udligne nogen af de forskelle, påpeger DI.
Analysen fra DI viser nemlig, at der synes at være en sammenhæng mellem, hvor stor en andel af befolkning i en kommune, der pendler og hvor mange arbejdsløse, der er.

Ledigheden er nede på under fem procent i gennemsnit i de kommuner, hvor over 70 procent af befolkningen er pendlere. I de kommuner, hvor under 20 procent af indbyggerne er pendlere er arbejdsløshedsprocent over ni.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/oeget-pendling-kan-saenke-ledigheden

GDPR