Af Thomas Jensen
Penduldiplomatiet og embedsmændenes løb på gangene i Finansministeriet sluttede omkring klokken 22.00 lørdag aften. KL og regeringen har indgået en aftale, der skal sætte en stopper for udgiftsstigningerne på det specialiserede område og specialundervisningen i folkeskolerne (mere inkluderende folkeskole).
Kommunerne får desuden 15 milliarder kroner at gøre godt med på anlægssiden. De syv millliarder kroner skal være med til at forbedre de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og på ældreområdet i 2011. Der udmøntes to milliarder fra Kvalitetsfonden og der afsættes en lånepulje på 800 millioner kroner. Samtidig tages der højde for, at nogle af de mange kommunale anlægsprojekter, som er sat i gang i 2010, kan videreføres og afsluttes i 2011.
Formanden for KL Jan Trøjborg (S) var glad for, at det trods alt lykkedes at komme op på 15 milliarder på anlægsområdet - godt nok fem milliarder mindre end i år - men en milliard mere end i 2009. Trøjborg så også frem til at få del i de penge, som borgerne skylder kommunere - der er tale om 1,6 milliarder kroner i restancer. Her skal kommunerne og Skat indgå i et tættere samarbejde.
- Det har været en bunden opgave. Vi har forsøgt at skabe de bedste rammer overhovedet muligt for det kommunale selvstyre. Det har været en hård kamp, men det har været vigtigt for kommunerne, at få værktøjer, der kan bremse de høje udgiftsstigninger på det specialiserede område, sagde formanden for KL, Jan Trøjborg (S).
Den gennemsnitlige udgiftsstigning på specialområdet har været på en milliard kroner om året de sidste år. Der er nu iværksat en opbremsning og tilpasning af udgifterne på socialområdet. Hensigten er, at området skal være styrbart ligesom andre kommunale serviceområder.
Initiativer på det speciaiserede område:
* Regeringen vil forenkle de sociale rammeaftaler og give kommunerne ansvaret for koordineringen. Samtidig understøttes kommunerne i rollen som købere i forhold til de tilbud, hvor driftsherren ikke selv har finansieringsansvar for hovedparten af pladserne.
* Tilbudsportalen styrkes. Samtidig iværksættes tiltag for at forbedre kvaliteten af de indberettede tilbud.
* Økonomistyringen styrkes ved at udvikle modeller for frivillige standardkontrakter.
* Det præciseres, at alle ydelser, herunder tillægsydelser, efter gældende ret skal godkendes af den visiterede kommune inden iværksættelse.
* Der er enighed om, at perioden for fremsendelse af regninger for ydelser forkortes.
KL og regeringen iværksætter en analyse af styringen af det specialiserede social område, der bl.a. skal kortlægge den statslige regulering på området. Det skal undersøge, hvordan den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere. Arbejdet afsluttes i foråret 2011.
En inkluderende folkeskole:
En analyse gennemført af regeringen og KL viser, at ca. 14 pct. af eleverne modtager specialundervisning. Og der anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisnings-området, hvilket svarer til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen.
Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles forholdsvist mange elever i Danmark til specialklasser og specialskoler.
Regeringens og KL har en klar målsætning om, at den almindelige danske folkeskole skal være inkluderende og omfatte hovedparten af børn med særlige behov.
Den store udskillelse i dag strider med denne målsætning og presser økonomien i den almindelige folkeskole.
Regeringen og KL vil arbejde for, at den almindelige folkeskole bliver mere inkluderende, og at færre elever udskilles til specialklasser og specialskoler. En mere
rummelig folkeskole vil frigøre ressourcer, der bl.a. kan bruges til den almindelige undervisning i folkeskolen.
Konkret har regeringen og KL aftalt en række initiativer, som fremgår nedenfor.
Regeringen vil søge forligspartiernes tilslutning til initiativer, der kræver lovændringer:
* Loven ændres, så specialundervisning afgrænses til støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler.
* Det tydeliggøres, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men skal bero på en konkret vurdering af undervisningsmæssige behov.
* Loven ændres, så den anbringende kommune fremover skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige specialundervisningstilbud i den kommune, der yder specialundervisningen.
* Det undersøges, hvordan de nuværende regler på området understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, herunder reglerne for klager, frit skolevalg og befordring.
* Kommunerne skal i de kommende år begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler, og undervisningen af anbragte børn bør så vidt muligt foregå i den almindelige folkeskole.
* Kommunerne vil etablere inklusionsfremmende styringsmodeller.
* Kommunerne gør Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mere efterspørgselsstyret.
* Kommunerne arbejder strategisk med lærernes kompetenceudvikling.
Andre punkter i aftalen:
* Bedre ressourceudnyttelse. De økonomiske rammer giver anledning til at nytænke opgaveløsningen og udnytte de mange veje til bedre arbejdstilrettelæggelse og ressourceudnyttelse.
* Regeringen har i overensstemmelse med gensidighedsaftalen fremlagt initiativer, der - sammen med de initiativer, der indgik i økonomiaftalen for 2010 - i alt frigør 1,1 mia. kr. i kommunerne i 2011 til service.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
