Østjyske kommuner med befolkningstilvækst presses af det nye kommunale udligningssystem
5. FEB 2009 9.55
ØSTJYLLAND: Det er hovedkonklusionen i den fælles rapport, som Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs kommuner netop har færdiggjort.
Rapporten dokumenterer, at det nye kommunale udligningssystem har været med til at forringe økonomien uforholdsmæssigt for de seks kommuner. Tilsammen taber de ca. 100 mio. kr. på ordningen alene i 2009.
Utilsigtede virkninger rammer hårdt
Ifølge rapporten er der tre væsentlige utilsigtede virkninger i udligningssystemet:
*Kommuner med stigende befolkningstal rammes uhensigtsmæssigt i forhold til kommuner med uændret befolkningstal.
*Skattepakken ”Lavere skat på arbejde”, som landets kommuner under èt kompenseres for, er uforholdsmæssig dyr for vækstkommunerne; som modtager mindre kompensation end øvrige kommuner.
*Kommunernes geografiske placering har betydning for udligningens størrelse på grund af den særlige hovedstadsudligning. En del kommuner i hovedstandsområdet stilles herved bedre end kommuner udenfor hovedstandsområdet, selv om alle forudsætninger i øvrigt er helt ens. Men borgernes forventninger til serviceniveau er jo lige store, hvad enten man bor i Østjylland eller på Østsjælland.
Disse tre utilsigtede virkninger er alle dynamiske; det vil sige, at uanset uændrede kommunale skatteprocenter, så øges den strukturelle ubalance år for år.
Udligningsordningen bør justeres
Rapporten bekræfter formodningen om, at udligningsordningen i høj grad bidrager til den økonomiske ubalance hos de kommuner, der har befolkningstilvækst. Borgmestrene fra de seks kommuner er derfor enige om, at det serviceeftersyn, som regeringen planlægger at gennemføre her i foråret, bør rette op på de utilsigtede virkninger.
- Der er brug for hurtigt at få rettet op på ulemper, der har vist sig at være i udligningsordningen. Der er alt andet lige en række forhold i ordningen, som hvert år belaster vækstkommunernes økonomi. Det er helt forkert at tro, at vækstkommuner har en økonomisk gunstig situation, og det ikke rimeligt overfor borgerne hvert år, at skulle gennemføre besparelser alene for at kompensere for udligningsordningens utilsigtede virkninger. Virkninger, som oven i købet ser ud til at vokse sig større år for år. De kommende justeringer bør trække i retning af en mere enkel og gennemsigtig udligningsordning, der i højere grad afspejler og tager hensyn til de aktuelle forhold i kommunerne, oplyser borgmestrene.
Udligningsordningen er en del af en enorm kompleks kommunalreform, og vi ser det som en fælles opgave at få rettet op på de børnesygdomme, der har vist sig at være. Vi vil meget gerne bidrage konstruktivt til at optimere ordningen, dels ved at synliggøre de aktuelle forhold og konsekvenser i vores egne kommuner, dels ved at komme med regulære forslag til justeringer, siger borgmestrene i en fælles kommentar.
Anbefaling om justeringer
Rapporten anbefaler en række fremadrettede ændringer, som dels skal rette op på huller og tilfældigheder i finansieringssystemet, og dels sikre en mere retfærdig kompensation for en række udfordringer i vækstkommunerne, som ikke tilgodeses i dag. Det drejer sig blandt andet om kompensation for vækstkommuners særligt høje anlægsudgifter, anvendelse af mere aktuelle befolkningsdata, reduktion af den nuværende kompensation til stagnationskommuner, så kun kommuner med reel tilbagegang tilgodeses.
Det er desuden en særlig problemstilling, at udligningssystemet fortsat er unødvendigt komplekst og uigennemskueligt. Analyserne viser, at der inden for systemet hvert år flyttes store beløb mellem kommunerne, men at det reelt er umuligt for den enkelte kommune af forudse effekterne blot et år frem. Det øger budgetusikkerheden i en tid hvor regering og folketing tillægger aftaleoverholdelse og sikker økonomistyring ekstra stor betydning.
Flere andre kommuner har en dårlig økonomi på grund af udligningssystemet, mener de. Torsdag eftermiddag har seks fynske kommuner foretræde for kommunalvalget. De mener, de taber 500 millioner kroner på udligningssystemet.
Rapporten dokumenterer, at det nye kommunale udligningssystem har været med til at forringe økonomien uforholdsmæssigt for de seks kommuner. Tilsammen taber de ca. 100 mio. kr. på ordningen alene i 2009.
Utilsigtede virkninger rammer hårdt
Ifølge rapporten er der tre væsentlige utilsigtede virkninger i udligningssystemet:
*Kommuner med stigende befolkningstal rammes uhensigtsmæssigt i forhold til kommuner med uændret befolkningstal.
*Skattepakken ”Lavere skat på arbejde”, som landets kommuner under èt kompenseres for, er uforholdsmæssig dyr for vækstkommunerne; som modtager mindre kompensation end øvrige kommuner.
*Kommunernes geografiske placering har betydning for udligningens størrelse på grund af den særlige hovedstadsudligning. En del kommuner i hovedstandsområdet stilles herved bedre end kommuner udenfor hovedstandsområdet, selv om alle forudsætninger i øvrigt er helt ens. Men borgernes forventninger til serviceniveau er jo lige store, hvad enten man bor i Østjylland eller på Østsjælland.
Disse tre utilsigtede virkninger er alle dynamiske; det vil sige, at uanset uændrede kommunale skatteprocenter, så øges den strukturelle ubalance år for år.
Udligningsordningen bør justeres
Rapporten bekræfter formodningen om, at udligningsordningen i høj grad bidrager til den økonomiske ubalance hos de kommuner, der har befolkningstilvækst. Borgmestrene fra de seks kommuner er derfor enige om, at det serviceeftersyn, som regeringen planlægger at gennemføre her i foråret, bør rette op på de utilsigtede virkninger.
- Der er brug for hurtigt at få rettet op på ulemper, der har vist sig at være i udligningsordningen. Der er alt andet lige en række forhold i ordningen, som hvert år belaster vækstkommunernes økonomi. Det er helt forkert at tro, at vækstkommuner har en økonomisk gunstig situation, og det ikke rimeligt overfor borgerne hvert år, at skulle gennemføre besparelser alene for at kompensere for udligningsordningens utilsigtede virkninger. Virkninger, som oven i købet ser ud til at vokse sig større år for år. De kommende justeringer bør trække i retning af en mere enkel og gennemsigtig udligningsordning, der i højere grad afspejler og tager hensyn til de aktuelle forhold i kommunerne, oplyser borgmestrene.
Udligningsordningen er en del af en enorm kompleks kommunalreform, og vi ser det som en fælles opgave at få rettet op på de børnesygdomme, der har vist sig at være. Vi vil meget gerne bidrage konstruktivt til at optimere ordningen, dels ved at synliggøre de aktuelle forhold og konsekvenser i vores egne kommuner, dels ved at komme med regulære forslag til justeringer, siger borgmestrene i en fælles kommentar.
Anbefaling om justeringer
Rapporten anbefaler en række fremadrettede ændringer, som dels skal rette op på huller og tilfældigheder i finansieringssystemet, og dels sikre en mere retfærdig kompensation for en række udfordringer i vækstkommunerne, som ikke tilgodeses i dag. Det drejer sig blandt andet om kompensation for vækstkommuners særligt høje anlægsudgifter, anvendelse af mere aktuelle befolkningsdata, reduktion af den nuværende kompensation til stagnationskommuner, så kun kommuner med reel tilbagegang tilgodeses.
Det er desuden en særlig problemstilling, at udligningssystemet fortsat er unødvendigt komplekst og uigennemskueligt. Analyserne viser, at der inden for systemet hvert år flyttes store beløb mellem kommunerne, men at det reelt er umuligt for den enkelte kommune af forudse effekterne blot et år frem. Det øger budgetusikkerheden i en tid hvor regering og folketing tillægger aftaleoverholdelse og sikker økonomistyring ekstra stor betydning.
Flere andre kommuner har en dårlig økonomi på grund af udligningssystemet, mener de. Torsdag eftermiddag har seks fynske kommuner foretræde for kommunalvalget. De mener, de taber 500 millioner kroner på udligningssystemet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
