Inden længe skal alle offentligt ansatte sygeplejersker, læger, pædagoger, kontorfolk, lærere, politibetjente og mange andre have forhandlet nye aftaler på plads om løn og arbejdsvilkår.
Forberedelserne til den næste omgang overenskomstforhandlinger går mandag ind i sidste fase. Det sker, når flere organisationer samler deres ønsker sammen for at formulere fælles krav til arbejdsgiverne.
Hvis der er noget, de to sider kan blive enige om denne gang, så er det nok, at det er svært at skulle forhandle løn midt i en global pandemi og økonomisk krise.
SVært at forudsige
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Københavns Universitet, gør coronaen det svært at finde frem til den økonomiske ramme for forhandlingerne.
- Udgangspunktet er her, at man ser på lønudviklingen på det private område og forventningerne til, hvordan økonomien udvikler sig.
- Der er en usikkerhed forbundet med, hvornår vi kommer ud af krisen. For det handler om, hvornår man mon får styr på det her coronavirus, siger hun.
Vil kræve mærkbar lønstigning
Men ifølge Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, vil fagforeningerne alligevel kræve en mærkbar lønstigning til deres medlemmer.
- Det er vigtigt for alle organisationer, at man sikrer reallønnen, siger Mona Striib, der samtidig er formand for fagforbundet FOA.
For coronakrisen har samtidig understreget, hvor vigtig en rolle mange af de offentligt ansatte spiller i samfundet, mener Mona Striib.
For eksempel dem, der passer syge, ældre og børn, og som har stået i frontlinjen og passet deres arbejde under hele krisen.
- Det værste, der kan ske, er, at man oplever, at man ikke bliver anerkendt for den indsats, siger hun.
KL kommer ikke ind på arbejdsgiverkrav
Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler (K), som er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, understreger usikkerheden.
- Det er klart, at coronakrisen og nedlukningen af samfundet i foråret har ændret forudsætningerne for vores forhandlinger. Især fordi konsekvenserne af pandemien er mange og usikre – også for dansk økonomi, siger Ziegler.
Han vil ikke komme ind på arbejdsgivernes krav endnu.
Mona Striib understreger, at organisationerne tager højde for den store usikkerhed.
- Vi har denne gang på baggrund af situationen ikke vedtaget et konfliktudløsende krav. Det venter vi med, siger hun.
En ekstra udfordring er, at parterne denne gang ikke i samme grad kan mødes ved forhandlingsbordet og se hinanden i øjnene på grund af risikoen for smitte, lyder det fra Mona Striib.
- Men vi har et ansvar ligesom alle andre, så det må vi finde nogle løsninger på, siger hun.
FAKTA: Omkring 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i starten af 2021.
- Arbejdsgivere og lønmodtagere udveksler deres krav 15. december og skyder dermed overenskomstforhandlingerne i gang.
- Inden da har parterne hver især fundet frem til deres ønsker og krav til forhandlingerne.
- En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.
- Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
- Sidst, der blev forhandlet, var i 2018. Her havde parterne så svært ved at nå til enighed, at de måtte have hjælp i Forligsinstitutionen. Efter lange og svære forhandlinger lykkedes det at undgå en storkonflikt og lande aftaler.
Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
