
AARHUS: Tirsdag begynder en opsigtsvækkende retssag i Retten i Aarhus, hvor Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet er blevet stævnet for ikke at leve op til deres forpligtigelser til at hjælpe en pige, der mod sin vilje endte i en genopdragelseslejr i Somalia tilbage i 2018.
Her blev hun dagligt udsat for indoktrinering, frihedsberøvelse og vold og nedværdigende behandling, inden det til sidst lykkedes hende at flygte.
Nu skal tre dommere vurdere, om Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet, der begge har været involveret i forløbet, burde have gjort mere for at hjælpe den dengang 16-årige pige og tage vare på hendes sikkerhed - både før og under opholder i Somalia, og da pigen flygtede fra lejren.
Ifølge pigens advokat Jonas Christoffersen kunne genopdragelsesrejsen måske have være undgået, hvis de danske myndigheder havde levet op til deres ansvar:
"Kommunen svigtede ved slet ikke at reagere på varsler og udenrigsministeriet havde ikke beredskab, så det tog al for lang tid at hjælpe, da hun slap fri i Mogadishu," forklarer han bl.a. i et skriftligt svar til DK Nyt.
Sammen med sin klient indgav han stævningen og rejste krav om godtgørelse på i alt 400.000 kr. tilbage i 2022. Både Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet har afvist kravet.
Sagen er indtil videre berammet fire retsdage - 6., 7., 12., og 15. maj. Det er endnu uvist, hvornår der afsiges dom, men Jonas Christoffersen oplyser, at han forventer, at dommen falder efter sommerferien.
Fakta om stævningen
I sagen rejses et krav om godtgørelse på i alt 400.000 kr. under henvisning til tre påstande:
1) At Aarhus Kommune ikke gjorde nok for at forebygge, at Amal blev sendt i genopdragelseslejr:
For dette skal Aarhus Kommune betale 300.000 kr.
2) At Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet ikke gjorde nok for effektivt at undersøge, om Amal ufrivilligt var anbragt i en genopdragelseslejr:
For dette skal Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet tilsammen betale 50.000 kr.
3) Udenrigsministeriet gjorde ikke nok for at bistå Amal med at komme i sikkerhed og vende hurtigt hjem til Danmark:
For dette skal Udenrigsministeriet betale 50.000 kr.
Du kan læse mere om detaljerne i stævningen her.
Kilde: Advokatsamfundet
Principiel sag
Sagen er vurderet så vigtig for retssikkerheden i Danmark, at Advokatsamfundet og Justitia med støtte fra Dreyers Fond og Borgerretsfonden dækker sagsomkostningerne.
Både Advokatsamfundet og Justitia mener, at sagen er principiel for at fastslå myndighedernes forpligtelse til at tage vare om retssikkerheden for borgere i en udsat situation.
- Fra politisk hold og i medierne var der et stort fokus på genopdragelsesrejser i den periode, og der blev med rette taget afstand fra, at børn og unge, der vokser op i Danmark, mod deres vilje blev sendt afsted og indoktrineret. Det medførte også lovændringer og myndighederne fik bl.a. flere muligheder for at kunne gribe ind og handle. Det mener vi står i skærende kontrast til myndighedernes ageren i den konkrete sag, og vi vil gerne have prøvet ved domstolene, om ikke myndighederne i de her meget alvorlige sager har pligt til at handle, så borgerens tarv varetages, siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Jonas Christoffersen håber også, at sagen kan skabe et "øget fokus på kommunernes ansvar for at gribe ind og beskytte børn, når man modtager advarsler om risiko for genopdragelsesrejse."
Læs hele pigens historie fra Advokatsamfundet her
Historien om Amal har været dækket af flere medier. Amal ønsker ikke sit efternavn frem.
Amal vokser op i en forstad til Aarhus, hvor hendes forældre er en del af et muslimsk miljø af somaliere. Amal er i sin barndom og tidlige ungdom underlagt regler om beklædning, aktiviteter og skal også gå i koran-skole.
I 2017 fortæller Amal i fortrolighed nogle andre piger i det somaliske miljø, at hun er ateist. Den oplysning kommer forældrene for øre, og fører til, at Amal bliver udsat for fysisk vold, trusler på livet og trusler om at blive sendt i muslimsk genopdragelseslejr i Somalia. Faderen bliver senere også dømt ved retten for vold mod Amal.
En voldsom episode fører til, at Amal må flygte fra familien under en tur til Lalandia. Herefter fortæller hun politiet og myndighederne om volden og truslerne. Efter episoden lader Amal sig ved flere lejligheder også anbringe på opholdssteder og safehouses, for at komme væk fra familien. Hun får ligeledes kontakt med støttegruppen ”Eftertro”.
Amal bliver efter politianmeldelsen tilknyttet familiecenteret ved Aarhus Kommune. Amal fortæller løbende og ved flere lejligheder sagsbehandlere om forældrenes trusler om at sende hende på genopdragelseslejr i Somalia. Kommunen iværksætter derfor blandt andet en §50-undersøgelsde af Amal (Børnefaglig undersøgelse, som skal afdække et barns behov for støtte, og hvordan der kan sættes). Undersøgelsen bliver aldrig færdiggjort.
I løbet af perioden eskalerer situationen, og Aarhus Kommune holder flere møder med Amal og med Amal og hendes mor. Amal berettede igen om trusler. I en rapport noterer kommunen bl.a., at Amal har fortalt, at hendes far har tuet med at dræbe hende, hvis hun ikke retter ind, og at hun er blevet truet med at blive sendt på opdragelseslejr i Somalia.
Amal lader sig akutanbringe tre gange i en periode på otte måneder i 2017-2018, fordi forholdet til forældrene er anstrengt, og fordi forældrene ikke vil acceptere hendes fravalg af religionen. Der bliver i 2017-2018 foretaget mindst 17 underretninger fra andre myndigheder til kommunen på Amals sag.
Amal forsøger i løbet af perioden at flytte hjem og få det til at fungere, men uden held. En sagsbehandler noterer, at han er tiltagende bekymret for konfliktniveauet i familien. Kommunen noterer også, at Amals mor på et møde spørger sagsbehandleren fra Aarhus Kommune, om han kan støtte hende i at sende Amal til Somalia.
Den 11. april 2018 bliver Amal – efter morens ønske, og mod Amals ønske – hjemgivet til familiens hjem fra et børnehjem, hvor hun har været akut, midlertidigt anbragt.
Den 28. maj 2018 lukker Aarhus Kommune Amals sag. Det sker efter en henvendelse fra Amals mor, der blot meddeler kommunen, at familien ikke har brug for hjælp. På trods af de mange underretninger fra andre myndigheder, og på trods af Amals egne beretninger, voldsepisoder og trusler, bliver Amal aldrig hørt om, at sagen lukkes.
I juli 2018 får forældrene lokket Amal med på ferie i Somalia. På dette tidspunkt føler Amal sig isoleret og alene, og uden mulighed for at få hjælp. Derfor indvilger hun i rejsen for at forsøge at please moderen.
Men kort tid efter ankomsten til Somalia placerer forældrene Amal i en genopdragelseslejr. Her er hun noget tid, hvorefter Amal bliver flyttet til en ny lejr. I alt opholder hun sig i ca. 16 måneder i genopdragelseslejrene, før det lykkedes hende at flygte.
I august 2018 får Aarhus Kommune en henvendelse fra Amals uddannelsessted, Aarhus Tech. Aarhus Tech er bekymret for Amal, da hun ikke kommer i skole efter sommerferien. Skolen underretter kommunen om, at Amal har været på ferie i Somalia med familien, og at det ikke længere er muligt at komme i kontakt med hverken Amal eller den øvrige familie.
En ny sagsbehandler fra Aarhus Kommune kontakter to dage senere studievejlederen på Aarhus Tech og skolens rektor, der begge er meget bekymrede, da heller ikke klassekammeraterne ved, hvor Amal var, og da hun ikke har været aktiv på Facebook gennem længere tid.
I månederne efter, frem til februar 2019, forsøger sagsbehandleren to hjemmebesøg og sender et brev til moren, der imidlertid er flyttet til Somalia med Amal. Da man ikke kan få kontakt, inddrog sagsbehandleren Aarhus Kommunes Team for Æresrelaterede Konflikter (TÆK).
Den 6. februar 2019 skriver Amal via Messenger til en veninde, at hun har brug for hjælp, fordi hun er indespærret i Somalia. Herefter bliver politiet kontaktet. En veninde samt en repræsentant fra hjælpeorganisation ”Eftertro”, der tidligere har hjulpet Amal, fortæller politiet, at Amal efter deres opfattelse er blevet bortført, og at hun opholder sig ufrivilligt i Somalia. Politiet videregiver oplysningen til Aarhus Kommune.
I marts noterer Aarhus Kommune, at de har fået meddelelse fra politiet om, at politiet ikke kan undersøge sagen, da Amal er under 18 år. Kommunen noterer dette, samt at veninden er blevet rådgivet og vejledt, såfremt hun igen får kontakt med Amal. Ligeledes skriver kommunen, at Udenrigsministeriet har orienteret ambassaden i Nairobi, Kenya, såfremt de får en henvendelse.
I november 2019 lykkes det Amal at flygte fra lejren sammen med flere andre piger. Herefter opholder hun sig på forskellige skjulesteder og safehouses i Mogadishu i Somalia.
Den 9. november kontakter Amal ambassaden i Nairobi som det første under sin flugt. Senere drøfter Amal med ambassaden, om der er udstedt et udrejseforbud, og at hun skal have lavet et nyt pas, så hun kan komme ud af landet. Det bliver samtidig drøftet om, der er safehouses, som Amal kan tage til, indtil hun kan komme ud af landet.
Godt en uge senere skriver Amal til Udenrigsministeriet, at hun har fundet ud af, at hendes mor har fået hende efterlyst og eftersøgt i Somalia. Herefter finder Amal selv forskellige opholdssteder, men er meget nervøs, fordi der ledes efter hende. Først efter 2-3 uger identificerer Udenrigsministeriet et sikkert sted, hvor Amal kan opholde sig.
Den 2. januar 2020 bekræfter det somaliske udenrigsministerium, at Amal har et udrejseforbud.
Den 18. januar 2020 kontakter TV2 Udenrigsministeriet for at gøre opmærksom på en artikel i en somalisk avis, hvoraf det fremgår, at Amals mor har oplyst, at datteren er kidnappet af præsidentens garde, og at garden krævede penge for at frigive datteren.
Søndag den 19. januar 2020 tager ambassaden i Nairobi telefonisk kontakt til de somaliske myndigheder, hvorefter udrejsetilladelsen bliver givet, så Amal kan forlade Somalia.
Den 20. januar 2020 køber Ambassaden i Nairobi en flybillet til Amal, og dagen efter henter Danmarks ambassadør Amal i Mogadishu, hvorefter Amal rejser sammen med ambassadøren til Kenya og derfra videre til Danmark. Efter Amal er kommet hjem starter hun på en uddannelse. Hun går i dag på en videregående uddannelse.
Amal har ved breve af 15. december 2022 rejst krav om godtgørelse over for Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet, der begge har afvist kravet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.