
Miljøstyrelsen har fået ansøgninger fra otte kystvandområder om at kunne oprette kystvandråd for at undersøge alternative veje til at opfylde miljømålene for kystvand, der i årevis har været belastet af for store kvælstofudledninger.
Styrelsen oplyser til DK Nyt, at de otte områder er:
- Haderslev Fjord
- Central del af Limfjorden
- Mariager Fjord
- Nissum Fjord
- Odense Fjord
- Vejle Fjord
- Vadehavet
- Ringkøbing Fjord
Muligheden for kystvandråd stammer fra landbrugsaftalen fra oktober 2021 om grøn omstilling. Rådene skal bestå af et partnerskab med op til 20 medlemmer fra interesseorganisationer og -foreninger, som har lokal tilknytning til kystvandet og derfor kan sikre lokal viden og forankring i arbejdet.
Holstebro tyvstarter
Det hele går ud på at sikre målopfyldelse i kystvandet i forhold til EU’s vandrammedirektiv, som Danmark ikke lever op til. De kommuner og kystvandråd, der ender med at blive udvalgt, skal senest 30. september 2023 sende en samlet analyse af kystvandets væsentligste udfordringer og forslag om at komme kvælstofudledningerne till livs.
I Holstebro Kommune er man sammen med Lemvig Kommune begyndt at søge efter deltagere til rådsarbejdet ved Nissum Fjord, selv om Miljøstyrelsen endnu ikke har udpeget de tre, der kan komme i gang.
- Vi indkalder blot nu, for at være sikker på at vi kan komme i gang, hvis vi tildeles mulighed, siger chef i teknik og miljø Torben Mølgaard til DK Nyt.
- Der er en meget stram tidsplan for kystvandrådsarbejdet og derfor vil vi ikke spilde tid efter evt. udpegning. Der er selvfølgelig interesse i at gennemføre arbejdet udanset hvad, men der vil i givet fald ved et afslag, ikke være finansiering til opgaven.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.