Danmark har rundet en vaccine-milepæl. Siden fredag har 17.065 danskere fået det første vaccinestik mod corona, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det betyder, at flere end 500.000 nu har fået mindst et af de to stik, der med de tilgængelige vacciner kræves for at være færdigvaccineret.
I alt har 512.731 personer påbegyndt eller afsluttet vaccination mod covid-19. Det svarer til 8,8 pct. af befolkningen.
Af dem har 195.193 fået begge vaccinestik, hvilket er 5.222 flere end i den seneste opgørelse. Det svarer til, at 3,3 pct. af den danske befolkning er færdigvaccineret mod covid-19.
Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at Danmarks befolkning i midten af juli er færdigvaccineret. Tidligere satsede styrelsen på, at alle ville være færdigvaccineret 27. juni, men flere faktorer har udskudt den plan.
Blandt andet ventes der nu først at komme leveringer af en vaccine fra Johnson & Johnson i april. Vaccinen er endnu ikke godkendt til brug i EU, men det kan ske allerede i næste uge.
Samtidig ventes der også på, at en vaccine fra CureVac bliver godkendt. Her ventes første leveringer i juni.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.