
En stribe sager om mulig svindel med offentlige midler har fyldt avisspalter og sendetid hos de elektroniske medier den seneste tid.
Først var der sagen om Britta Nielsen og formodet svindel for op mod 117 mio. kr. i Socialstyrelsen. Så blev søgelyset rettet mod Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, hvor to ansatte er tiltalt for at have modtaget bestikkelse. Før jul kom det frem, at Sygehus Lillebælt har politianmeldt en tidligere betroet medarbejder for millionsvindel.
Det bør få alle alarmklokker til at ringe, lyder det hos organisationen Transparency International Danmark. Organisationen har kampen mod korruption som sit erklærede mål, og den meldte sig torsdag ind i debatten med fem anbefalinger til politikerne:
- Der er behov for at sende et tydeligt signal om, at de skal tages alvorligt, og det kan man sende ved at give en hård straf, når det bliver opdaget, siger Jesper Olsen, næstformand i Transparency International Danmark.
På samme måde som lovgiverne har skærpet straffen for bandekriminalitet, skal misbrug af betroet magt i det offentlige udløse en skærpet straf, lyder det.
Hos Socialdemokratiet er retsordfører Jeppe Bruus villig til at se på, om strafferammerne skal justeres.
- Vi ser på de sager, der har været, med meget stor alvor. Derfor er Rigsrevisionen jo også gået i gang med en undersøgelse af, om kontrollen i det offentlige er god nok.
- Og jeg vil bestemt ikke afvise, at vi også kommer til at kigge på, om de straffe, der er, er afskrækkende nok, siger han.
Hos regeringens støtteparti SF er der opbakning.
- Jeg er ikke i tvivl om, at straffen og risikoen for opdagelse indgår i overvejelserne hos de personer, der gør sådan noget, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen.
Og De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, er på linje.
- Det, vi har set de seneste måneder, er helt uacceptabelt, derfor vil jeg ikke på forhånd afvise højere straffe.
- Men det er hele paletten af værktøjer, vi skal se på, siger Kristian Hegaard.
Whistleblowere flere steder i det offentlige
Ud over højere straffe anbefaler Transparency International også indførelse af whistleblowerordninger overalt i det offentlige.
I oktober vedtog EU's medlemslande et direktiv, som forpligter arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblowerordning. Danmark har to år til at implementere det. To andre anbefalinger går på, at man skal være bedre til at lede efter og identificere systemfejl samt tage mere ansvar for dem.
- Det handler ofte om at finde ud af, hvem der havde ansvaret. Men hvis vi skal lære af de her sager, skal man også stille spørgsmålet: Hvorfor kunne det ske, siger Jesper Olsen.
Transparency har flere gange kåret Danmark som det mindst korrupte land i verden, senest i januar i år. En position, der måske er truet af de seneste sager om mulig svindel i det offentlige.
- Heldigvis ligger vi stadig helt i toppen på de lister, der laves over de mindst korrupte lande. Men det ændrer ikke ved, at vi har set en række alvorlige sager, der kan give os ridser i lakken, siger Jeppe Bruus.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.