Repræsentanter for 21 danske kommuner har været i USA for at se på organisering af sygehuse og sundhedscentre. To af deltagerne fortæller her om deres erfaringer
12. MAR 2007 19.51
Af kommunaldirektør Uwe Jacobs og lægechef i Falck Healthcare A/S Ib Zeeberg
Incitamentsstrukturen i det danske sundhedssystem tilskynder hverken til pa-tienttilfredshed, kvalitet, evidens eller helhedstænkning. Den forventede mid-dellevetid i Danmark er lav i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Sammen med medarbejdere fra Falck Healthcare og Muusmann Research & Consulting besøgte repræsentanter fra 21 danske kommuner i starten af marts Kaiser Permanente i Northern California, USA. Spørgsmålet er, om erfa-ringerne fra Kaiser Permanente kan overføres til danske forhold.
Kaiser Permanente (KP) er den største nonprofit sundhedsudbyder i USA. KP opstod i 1945, hvor erhvervsmanden Henry Kaiser, der byggede krigsskibe i San Francisco Bay Area, opdagede, at det kunne betale sig at tilbyde sine ansatte arbejdsgiverbetalte sund-hedsordninger. I dag har KP en omsætning i størrelsesordenen med Pepsi Cola. KP har 8,4 millioner medlemmer i ni stater, ejer 29 sygehuse og 423 sundhedscentre, har ansat 11.000 læger og beskæftiger i alt 128.000 ansatte.
Socialistisk setup
KP ejes af medlemmerne og drives på nonprofit basis. Alle læger er ansat på kontrakter, hvor de IKKE kan tjene penge i forhold de diagnoser de stiller, de undersøgelser de gen-nemfører eller de recepter, de udsteder. Lægerne har en prøvetid på 3 år. Efter prøveti-den vurderer kollegaerne om man har den rette KP ånd og er værdig til at blive optaget som fuldgyldigt medlem.
Alle læger har resultatlønskontrakter. Dele af bonusen udbetales i forhold til de opnåede patienttilfredshedsgrader. Lægerne i de enkelte sundhedscentre får tildelt et antal pa-tienter i forhold til områdets sundhedsprofil. Et typisk antal er omkring 2300 patienter. Lægerne har otte timers patient konfrontationstid på en typisk arbejdsdag. Det tilstræ-bes, at patienterne så vidt muligt altid møder deres egen læge. Målingerne viser nemlig, at patienterne vurderer deres egen læge 20 % bedre end en ny og ukendt læge.
Lægerne har incitamenter til at holde patientudgifterne lave og kvaliteten og kundetil-fredsheden høj. En ideel incitamentsstruktur for at drive et sundhedsvæsen, hvor ?man nyder efter behov og yder efter evne?.
Hvorfor virker det?
Det virker, fordi KP er ét integreret system, der arbejder med ét globalt budget og fordi KP har ekstrem fokus på patienttilfredsheden og den faglige kvalitet. KP operer i et sund-hedsmarked med høj konkurrence. Hovedparten af de 8,4 millioner medlemmer er for-sikret igennem deres arbejdsgivere. Derfor er det vigtigt, at holde forsikringspræmierne lave samt sikre høj kvalitet og høj tilgængelighed af sundhedsservicen.
Ledelsen af KP arbejder efter samme mål. Høj patient tilfredshed, lave omkostninger og høj kvalitet. Ledelsen har høj fokus på implementering af evidens og patientforløb efter fælles standarder. KP arbejder med løbende evalueringer igennem konstante målinger. KP Health Connect er nøglen til at skabe gennemskuelighed, retning og evidens. Health Connect er en elektronisk patientjournal, som indeholder patientinformationer, prøvere-sultater, recepter, hospitalsophold, regnskabsdata og best practice updates.
Der arbejdes med sammenhængende patientforløb og på baggrund af evidens prøver man at få patienterne ud af hospitalerne så hurtigt som muligt. Dermed opnår KP en la-vere hospitaliseringsgrad end vi har i Danmark. Og frem for alt får ingen i KP aktivitets-bestemte tildelinger af ressourcer, som vi kender det fra det danske sundhedssystem.
Der arbejdes aktivt med folkesundheden blandt KP´s medlemmer på baggrund af evi-dens. Rygerprocenten i Danmark er 30 %, i USA er den i gennemsnit 21 %, og i Califor-nien er den 18 %. Blandt KP´s medlemmer er rygerprocenten 9,2 %. Det er lykkes KP at sænke rygerprocenten fra 11,2 % til 9,2 % på 3 år igennem en målrettet indsats.
Og så har hverken den amerikanske lægeforening eller andre fagforeninger indflydelse på organiseringen af KP´s interne forhold. I mange år ville den amerikanske lægeforening endda ikke optage KP´s læger.
Ledelsens strategiske tanker bag KP
KP´s mission er at levere værdi for medlemmerne og forsat at forbedre præstationerne: Kvalitet, service og effektivitet.
KP investerer store beløb i informationsteknologi for at skabe ?clinical excellence? og for at skabe evidens og dele best practice. De arbejder strategisk med implementering og kan igennem deres IT infrastruktur hele tiden følge op på effekterne af aktiviteterne. Så-ledes måler KP systematisk på både den rent sundhedsfaglige effekt, som for eksempel reduceret blodtryk ved visse kroniske sygdomme, men også resultaterne af diverse sundhedsfremmende initiativer, for eksempel anti-ryger programmer. Desuden måler KP også kontinuerligt patienttilfredshed.
Data fra disse målinger anvendes i incitamentsstrukturen til at fastlægge løn og bonus til medarbejderne samt budgetter til de enkelte afdelinger og centre.
Patienten ? den væsentligste ressource
Patienterne er KP?s væsentligste ressource, og man arbejder systematisk med ?patient empowerment? udfra den filosofi, at patienterne selv - og meget bedre end læger og sy-geplejersker - kan levere mange af sundhedssystemets ydelser. For eksempel når det drejer sig om forebyggelse og dosering af egen medicin.
I KP aktiveres patienterne i pædagogiske processer, således at de lærer at håndtere de-res egen og muligvis kroniske sygdom ansvarligt og handlingsorienteret i stedet for at være en passiv genstand for det behandlende sundhedsvæsens indsats.
KP arbejder med effektiv behandling i forhold til de kroniske patienter. Denne gruppe udgør 25 % af patienterne og 70 % af de samlede omkostninger. Ved optimal behandling undgås mange af de dyre følgevirkninger af de kroniske sygdomme.
KP´s værdier er partnerskab, integration og ansvarlighed
Kan Kaiser Permanentes model overføres til danske forhold?
Svaret må være et klart nej, så længe vi ikke har ét integreret sundhedssystem. Sund-hedssystemet i Danmark er delt i minimum tre niveauer. Vi har sygehusene, der er regi-onale og finansieret dels af regionerne og dels af kommunerne igennem aktivitetsbe-stemt tildeling af ressourcer. Vi har de almene praktiserende læger, der er lokale, selv-stændige erhvervsdrivende, som bliver finansieret igennem faste beløb og ydelsesrela-terede tilskud. Og vi har kommunerne, som medfinansierer det regionale sundhedsvæ-sen, som har medansvar for den patientrettede forebyggelse og har ansvaret for den ikke specialiserede genoptræning.
Der er tale om to myndigheder, tre parter (plus patienten selv), modstridende økonomi-ske incitamenter, skattefinansiering og politisk styring. KP er ét integreret system, der har klare økonomiske incitamenter, som er brugerfinansieret og uden politisk styring. Først efter Regionernes nedlæggelse vil der være mulighed for at skabe et sammenhæn-gende og integreret sundhedssystem i Danmark.
I mellemtiden må vi i leve med denne lidt uhensigtsmæssige opbygning af vores sund-hedssystem og vi må arbejde på at mindske ulemperne. Sundhedslovens § 239 er nøglen hertil. ?Et regionsråd kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt regi som alternativ til syge-husindlæggelse?.
Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem kommunerne, almen praksis og sygehuse-ne, som kræver en aftalt arbejdsdeling, koordinering, forskellige kompetencer, en ?ny kultur? ? en ny fælles forståelse samt accept af og vilje til at følge evidensbaserede behandlingsretningslinjer!
Et samarbejdsprojekt, som naturligt bør være en central del af samarbejdsaftalen mellem regionerne og kommunerne.
Incitamentsstrukturen i det danske sundhedssystem tilskynder hverken til pa-tienttilfredshed, kvalitet, evidens eller helhedstænkning. Den forventede mid-dellevetid i Danmark er lav i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Sammen med medarbejdere fra Falck Healthcare og Muusmann Research & Consulting besøgte repræsentanter fra 21 danske kommuner i starten af marts Kaiser Permanente i Northern California, USA. Spørgsmålet er, om erfa-ringerne fra Kaiser Permanente kan overføres til danske forhold.
Kaiser Permanente (KP) er den største nonprofit sundhedsudbyder i USA. KP opstod i 1945, hvor erhvervsmanden Henry Kaiser, der byggede krigsskibe i San Francisco Bay Area, opdagede, at det kunne betale sig at tilbyde sine ansatte arbejdsgiverbetalte sund-hedsordninger. I dag har KP en omsætning i størrelsesordenen med Pepsi Cola. KP har 8,4 millioner medlemmer i ni stater, ejer 29 sygehuse og 423 sundhedscentre, har ansat 11.000 læger og beskæftiger i alt 128.000 ansatte.
Socialistisk setup
KP ejes af medlemmerne og drives på nonprofit basis. Alle læger er ansat på kontrakter, hvor de IKKE kan tjene penge i forhold de diagnoser de stiller, de undersøgelser de gen-nemfører eller de recepter, de udsteder. Lægerne har en prøvetid på 3 år. Efter prøveti-den vurderer kollegaerne om man har den rette KP ånd og er værdig til at blive optaget som fuldgyldigt medlem.
Alle læger har resultatlønskontrakter. Dele af bonusen udbetales i forhold til de opnåede patienttilfredshedsgrader. Lægerne i de enkelte sundhedscentre får tildelt et antal pa-tienter i forhold til områdets sundhedsprofil. Et typisk antal er omkring 2300 patienter. Lægerne har otte timers patient konfrontationstid på en typisk arbejdsdag. Det tilstræ-bes, at patienterne så vidt muligt altid møder deres egen læge. Målingerne viser nemlig, at patienterne vurderer deres egen læge 20 % bedre end en ny og ukendt læge.
Lægerne har incitamenter til at holde patientudgifterne lave og kvaliteten og kundetil-fredsheden høj. En ideel incitamentsstruktur for at drive et sundhedsvæsen, hvor ?man nyder efter behov og yder efter evne?.
Hvorfor virker det?
Det virker, fordi KP er ét integreret system, der arbejder med ét globalt budget og fordi KP har ekstrem fokus på patienttilfredsheden og den faglige kvalitet. KP operer i et sund-hedsmarked med høj konkurrence. Hovedparten af de 8,4 millioner medlemmer er for-sikret igennem deres arbejdsgivere. Derfor er det vigtigt, at holde forsikringspræmierne lave samt sikre høj kvalitet og høj tilgængelighed af sundhedsservicen.
Ledelsen af KP arbejder efter samme mål. Høj patient tilfredshed, lave omkostninger og høj kvalitet. Ledelsen har høj fokus på implementering af evidens og patientforløb efter fælles standarder. KP arbejder med løbende evalueringer igennem konstante målinger. KP Health Connect er nøglen til at skabe gennemskuelighed, retning og evidens. Health Connect er en elektronisk patientjournal, som indeholder patientinformationer, prøvere-sultater, recepter, hospitalsophold, regnskabsdata og best practice updates.
Der arbejdes med sammenhængende patientforløb og på baggrund af evidens prøver man at få patienterne ud af hospitalerne så hurtigt som muligt. Dermed opnår KP en la-vere hospitaliseringsgrad end vi har i Danmark. Og frem for alt får ingen i KP aktivitets-bestemte tildelinger af ressourcer, som vi kender det fra det danske sundhedssystem.
Der arbejdes aktivt med folkesundheden blandt KP´s medlemmer på baggrund af evi-dens. Rygerprocenten i Danmark er 30 %, i USA er den i gennemsnit 21 %, og i Califor-nien er den 18 %. Blandt KP´s medlemmer er rygerprocenten 9,2 %. Det er lykkes KP at sænke rygerprocenten fra 11,2 % til 9,2 % på 3 år igennem en målrettet indsats.
Og så har hverken den amerikanske lægeforening eller andre fagforeninger indflydelse på organiseringen af KP´s interne forhold. I mange år ville den amerikanske lægeforening endda ikke optage KP´s læger.
Ledelsens strategiske tanker bag KP
KP´s mission er at levere værdi for medlemmerne og forsat at forbedre præstationerne: Kvalitet, service og effektivitet.
KP investerer store beløb i informationsteknologi for at skabe ?clinical excellence? og for at skabe evidens og dele best practice. De arbejder strategisk med implementering og kan igennem deres IT infrastruktur hele tiden følge op på effekterne af aktiviteterne. Så-ledes måler KP systematisk på både den rent sundhedsfaglige effekt, som for eksempel reduceret blodtryk ved visse kroniske sygdomme, men også resultaterne af diverse sundhedsfremmende initiativer, for eksempel anti-ryger programmer. Desuden måler KP også kontinuerligt patienttilfredshed.
Data fra disse målinger anvendes i incitamentsstrukturen til at fastlægge løn og bonus til medarbejderne samt budgetter til de enkelte afdelinger og centre.
Patienten ? den væsentligste ressource
Patienterne er KP?s væsentligste ressource, og man arbejder systematisk med ?patient empowerment? udfra den filosofi, at patienterne selv - og meget bedre end læger og sy-geplejersker - kan levere mange af sundhedssystemets ydelser. For eksempel når det drejer sig om forebyggelse og dosering af egen medicin.
I KP aktiveres patienterne i pædagogiske processer, således at de lærer at håndtere de-res egen og muligvis kroniske sygdom ansvarligt og handlingsorienteret i stedet for at være en passiv genstand for det behandlende sundhedsvæsens indsats.
KP arbejder med effektiv behandling i forhold til de kroniske patienter. Denne gruppe udgør 25 % af patienterne og 70 % af de samlede omkostninger. Ved optimal behandling undgås mange af de dyre følgevirkninger af de kroniske sygdomme.
KP´s værdier er partnerskab, integration og ansvarlighed
Kan Kaiser Permanentes model overføres til danske forhold?
Svaret må være et klart nej, så længe vi ikke har ét integreret sundhedssystem. Sund-hedssystemet i Danmark er delt i minimum tre niveauer. Vi har sygehusene, der er regi-onale og finansieret dels af regionerne og dels af kommunerne igennem aktivitetsbe-stemt tildeling af ressourcer. Vi har de almene praktiserende læger, der er lokale, selv-stændige erhvervsdrivende, som bliver finansieret igennem faste beløb og ydelsesrela-terede tilskud. Og vi har kommunerne, som medfinansierer det regionale sundhedsvæ-sen, som har medansvar for den patientrettede forebyggelse og har ansvaret for den ikke specialiserede genoptræning.
Der er tale om to myndigheder, tre parter (plus patienten selv), modstridende økonomi-ske incitamenter, skattefinansiering og politisk styring. KP er ét integreret system, der har klare økonomiske incitamenter, som er brugerfinansieret og uden politisk styring. Først efter Regionernes nedlæggelse vil der være mulighed for at skabe et sammenhæn-gende og integreret sundhedssystem i Danmark.
I mellemtiden må vi i leve med denne lidt uhensigtsmæssige opbygning af vores sund-hedssystem og vi må arbejde på at mindske ulemperne. Sundhedslovens § 239 er nøglen hertil. ?Et regionsråd kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt regi som alternativ til syge-husindlæggelse?.
Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem kommunerne, almen praksis og sygehuse-ne, som kræver en aftalt arbejdsdeling, koordinering, forskellige kompetencer, en ?ny kultur? ? en ny fælles forståelse samt accept af og vilje til at følge evidensbaserede behandlingsretningslinjer!
Et samarbejdsprojekt, som naturligt bør være en central del af samarbejdsaftalen mellem regionerne og kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
