dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Forskere:
Plejehjems-skandalen vil brede sig

Sagen om mangelfuld pleje og rengøring på det københavnske plejehjem Fælledgården bliver ikke den sidste
24. MAJ 2006 9.44
Forskere forudser at lignende problemer sandsynligvis vil brede sig til andre dele af den offentlige sektor, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge formanden for social- og sundhedsmedarbejderne, sektorformand i FOA Karen Stæhr, er hver sjette medarbejder i ældresektoren i dag uden uddannelse. Ofte er der ingen ansøgere til ledige job som social- og sundhedsassistent, derfor ansættes folk direkte fra gaden, og det giver en stor personaleudskiftning, højt forbrug af vikarer og afløsere, og i nogle tilfælde fører dette til omsorgssvigt.

Problemet risikerer at brede sig
Forskningsdirektør på SFI, Niels Ploug, bekræfter rekrutterings-problemerne.
- Vi er alle enige om, at det er vigtige job, og så må medarbejderne også få anerkendelse i form af uddannelse.
Det kan heller ikke udelukkes, at der skal højere løn til. Hvis ikke vi passer på, breder problemet sig til folkeskoler og daginstitutioner, siger forskningsdirektøren.

Uskreven kontrakt
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at der i årtier har været en uskreven kontrakt om, at arbejdet i den offentlige sektor var lavtlønnet, til gengæld var arbejdsmiljøet mindre stressende og arbejdsforholdene bedre end i det private erhvervsliv. Den kontrakt er ved at krakelere, fordi nedskæringer skaber et pres på de ansatte, mener han.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/plejehjems-skandalen-vil-brede-sig

GDPR