
Men nogle virksomheder misforstår metoden og bruger den forkert. Resultatet kan blandt andet være stress blandt de ansatte, mener konsulent Christian Oppekær Hansen fra Dansk Rationaliserings Forening, som siden 2001 har undervist virksomheder i lean.
- Det store problem er, at mange ledere tror de kan indføre lean på en dag, og at det kun handler om at skære lageret væk og reducere omkostningerne. Men det får man ikke noget godt ud af. Lean går i virkeligheden ud på at hjælpe de ansatte med at udvikle sig til selvstændige, kreative mennesker. Det er en filosofi, som er langt mere kompleks, siger han til Erhvervsbladet.
Forskere vil undersøge lean
Syv forskere på Det Nationale Forskningcenter for Arbejdsmiljø vil nu sammen med en række virksomheder i løbet af de kommende tre år undersøge, om de ansatte alligevel har god grund til at frygte lean-filosofiens indtog.
- Vi hører på den ene side, at lean stresser folk og på den anden side, at lean er godt for arbejdsmiljøet, fordi medarbejderne bliver inddraget i beslutningerne. Nu vil vi se, hvad der egentlig sker på virksomhederne, for interessen for at effektivisere ved hjælp af lean er overvældende, forklarer seniorforsker Jan Pejtersen.
Projektet ender ud med en drejebog til de ledere, som gerne vil gå i gang med lean.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.