Selvom næsten alle børn i vuggestuer får mad i forvejen, bruger kommunerne de nye regler om mad i daginstitutionerne som begrundelse for at hæve prisen. Det viser rapporten 'Prisen på pasning 2010', som Bureau2000 har lavet for FOA. Det fortæller fagforbundet i en pressemeddelelse.
- Det er ikke rimeligt at forældre, der hele tiden har betalt for maden i deres barns vuggestue, nu opkræves yderligere forældrebetaling for at finansiere indførelsen af madordninger i børnehaverne. siger Jakob Sølvhøj, som er formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
Prisen på en vuggestueplads stiger 8,8 procent fra 2009 til 2010. En plads i en børnehave med madordning stiger i gennemsnit 28 procent. En stor del af denne stigning skyldes indførelsen af madordning, fordi kommunerne i den forbindelse har fået lov til at hæve loftet for forældrebetalingen fra 25 til 30 procent.
- Det er godt, at der nu indføres et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner, men måden ordningen finansieres på er helt skæv, siger Jakob Sølvhøj og fortsætter:
- Vores undersøgelse viser, at nogle kommuner ligefrem tjener på madordningerne, og så endda samtidig gennemfører besparelser på institutionernes budgetter.
Til gengæld tyder undersøgelsen på, at det meste af den mad børnene får i dagsinstitutionerne er frisk.
- Det er indtil videre relativt få kommuner, der vælger mad udefra. De institutioner, der får mad udefra, gør det oftest fordi, de ikke har de fysiske rammer, der skal til for selv at lave maden, siger Jakob Sølvhøj.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.