Viben, haren og agerhønen vender tilbage når vestjyske landmænd laver naturpleje. Projektstøtte fra Ringkjøbing Amt fortsætter
20. FEB 2002 11.14
43 vestjyske landmænd har vist, at det godt kan lade sig gør at kombinere moderne landbrugsdrift med hensynet til det vilde dyreliv.
Intensivt landbrug truer overlevelsen for dyr som haren, agerhønen, sanglærken og viben. Men de 43 landmænd ved Timring og Stauning har siden 1998 taget en række initiativer, som alle har det formål at forbedre forholdene for agerlandets dyr.
Genlyd andre steder
"Projekt Agerhøne" er støttet af Ringkjøbing Amt, og en foreløbig evaluering viser gode resultater. Godt nok er der endnu ikke bevis for, at der er kommet flere vilde dyr på markerne.
Men "projektet har positivt været med til at sætte fokus på dyrelivets vilkår i det moderne agerland. Det er foregået på frivilligt initiativ, med stor opbakning fra lodsejerne og givet genlyd andre steder i landet" skirver Ringkjøbing Amt. Amtets teknik- og miljøudvalg har netop besluttet at fortsætte støtten til projektet.
Randzoner og brakmarker
Landmændene har udlagt adskillige kilometer sprøjtefrie randzoner langs markernes kanter for at forbedre fødegrundlaget for de vilde dyr. Desuden er op mod 200 hektar udlagt med rajgræs i kornafgrøder.
Andre arealer er udlagt til dyrkning uden brug af sprøjtemidler eller med forskellige former for naturpleje. Samtidig er der f.eks. lavet forsøg med såning af vildtstriber i brakmarker, oprensning af vandhuller og dyrevenlige høstmetoder.
Stor interesse
Der har været stor interesse for "Projekt Agerhøne" - ikke alene fra lodsejerne, men også fra offentlighedens side, bl.a. på markvandringer, som projektleder Finn Bilberg fra Hedens AgroRådgivning har arrangeret. Det har også vakt interesse andre steder i landet, hvor der er planer om at lave lignende projekter.
Fugletællinger
Amtet har i de seneste 3 år lavet fugletællinger i de to projektområder for at dokumentere effekten på de typiske agerlandsfugle. Endnu er der ikke en klar positiv udvikling i bestandene. Men en sammenligning med udviklingen uden for projektområderne antyder dog, at fuglene har klaret sig betydeligt bedre ved Timring og Stauning.
Intensivt landbrug truer overlevelsen for dyr som haren, agerhønen, sanglærken og viben. Men de 43 landmænd ved Timring og Stauning har siden 1998 taget en række initiativer, som alle har det formål at forbedre forholdene for agerlandets dyr.
Genlyd andre steder
"Projekt Agerhøne" er støttet af Ringkjøbing Amt, og en foreløbig evaluering viser gode resultater. Godt nok er der endnu ikke bevis for, at der er kommet flere vilde dyr på markerne.
Men "projektet har positivt været med til at sætte fokus på dyrelivets vilkår i det moderne agerland. Det er foregået på frivilligt initiativ, med stor opbakning fra lodsejerne og givet genlyd andre steder i landet" skirver Ringkjøbing Amt. Amtets teknik- og miljøudvalg har netop besluttet at fortsætte støtten til projektet.
Randzoner og brakmarker
Landmændene har udlagt adskillige kilometer sprøjtefrie randzoner langs markernes kanter for at forbedre fødegrundlaget for de vilde dyr. Desuden er op mod 200 hektar udlagt med rajgræs i kornafgrøder.
Andre arealer er udlagt til dyrkning uden brug af sprøjtemidler eller med forskellige former for naturpleje. Samtidig er der f.eks. lavet forsøg med såning af vildtstriber i brakmarker, oprensning af vandhuller og dyrevenlige høstmetoder.
Stor interesse
Der har været stor interesse for "Projekt Agerhøne" - ikke alene fra lodsejerne, men også fra offentlighedens side, bl.a. på markvandringer, som projektleder Finn Bilberg fra Hedens AgroRådgivning har arrangeret. Det har også vakt interesse andre steder i landet, hvor der er planer om at lave lignende projekter.
Fugletællinger
Amtet har i de seneste 3 år lavet fugletællinger i de to projektområder for at dokumentere effekten på de typiske agerlandsfugle. Endnu er der ikke en klar positiv udvikling i bestandene. Men en sammenligning med udviklingen uden for projektområderne antyder dog, at fuglene har klaret sig betydeligt bedre ved Timring og Stauning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
