HOVEDSTADEN: Fredag blev tre ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby stukket med kniv, hvoraf en mistede livet. Og netop det behandlingscenter fik påbud fra Arbejdstilsynet i den seneste rapport, oplyser TV2. Påbuddet blev givet, fordi "der er risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på grund af for stort arbejdspres og arbejdsmængde".
Og det er "meget almindeligt", at det ikke kan lade sig gøre at leve op til arbejdslovgivningen, ganske enkelt på grund af manglende tid og ressourcer, fortæller generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri Jane Alrø Sørensen til TV 2. Ifølge generalsekretæren kender man i foreningen til vagter på både lukkede og almindelige psykiatriske afsnit, hvor en eller to medarbejdere er tilknyttet 16 patienter på samme tid.
- Det betyder, at bliver en patient bange, angst eller udadreagerende og har brug for særlig hjælp eller motivation til at tage sin medicin, så er der ét menneske tilbage til at drage omsorg for resten af patienterne. Og i sådan en situation skal der faktisk ikke meget til, for at situationen kan blive farlig for både patienterne og for personalet, siger hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.