RANDERS: Skatteborgerne i Randers risikerer at ende med regningen for det enorme oprydningsarbejde, der i ugevis har været i gang ved virksomheden Nordic Waste i Ølst. Det citerer Randers Amtsavis Jacob Schall Holberg, advokat med speciale i miljøret og partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, for.
Sagen er sjælden, fordi den behandles efter miljøskadeloven, siden kommunen 27. december vurderede, at der er tale om miljøskade eller overhængende fare for, at der sker miljøskade. Det er herefter miljøministeren og Miljøstyrelsen, der skal udstede påbud om, at virksomheden skal afværge skaderne og genoprette tilstanden fra før, det gik galt.
Kommunen skal derimod selv hente pengene for det arbejde, kommunen har udført på stedet frem til, at sagen overgik til Miljøministeriet. En anden udfordring er ifølge advokaten, at hvis virksomheden ikke kan stille økonomisk sikkerhed, så skal sagen alligevel ikke behandles efter miljøskadeloven, men miljøbeskyttelsesloven, så hele problemet igen vil lande på kommunens bord.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.