
RANDERS: Nu må det stoppe. Kommunen skal videre. Nu skal der sættes punktum. Sådan lød det fra mange sider, da byrådet i Randers mandag aften skulle beslutte, om kommunen skal anke den sag om omkonstituering, som den netop har tabt ved retten i Randers. Flertallet gik ind for, at man ikke skal anke sagen, blandt andet for at skabe ro og komme videre. Men måske er der ikke sat punktum, blot et komma, med mandagens byrådsbeslutning. Det skriver Randers Amtsavis.
Ifølge Beboerlistens Bjarne Overmark, en af de tre sagsøgere, er de sidste skridt ikke taget, men han vil ikke pege på, hvor de 'skridt' skal gå hen. For ham er sagen endnu ikke helt slut. Venstres Louise Høeg ærgrede sig over, at der ikke var flertal for at anke sagen, da hun mener, at de ville have haft en god chance.
Da sagen blev behandlet på byrådsmødet, blev de tre politikere erklæret inhabile og måtte forlade byrådssalen, mens spørgsmålet om en anke blev drøftet. De protesterede, men flertallet stemte for, at de var inhabile, og de blev erstattet af stedfortrædere.
I juni 2015 lavede Venstre og Dansk Folkeparti en ny konstituering af byrådet. Det kostede de tre politikere deres pladser som udvalgsformænd. Derfor anlagde de sag i foråret 2017, og dommen, der gav dem ret, blev afsagt 5. april i år.
Randers Kommune skal efter dommen betale modparten sagens omkostninger på i alt 100.500 kr.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.